Interessen for landet med de mange stater er stor herhjemme. Blandt os danskere finder man stor bevågenhed omkring supermagten med den karikerede frontfigur, Donald Trump. En interesse der fortsat stigende. Men hvad skyldes denne interesse? Hvorfor bekymrer vi os for det forstående midtvejsvalg i USA? Og hvorfor har vi holdninger til, hvilken leder landet skal ledes af – og hvilke interesser denne repræsenterer?
Mads Fuglede var forbi Grundtvigs Højskole for at stille skarpt på netop disse spørgsmål. Foredragssalen var fyldt med nysgerrige elever og folk ude fra, som alle var dukket op for at høre, hvilken betydning udfaldet af midtvejsvalget kan få. Ifølge Mads Fuglede kommer vi efter midtvejsvalget ”til at diskutere ingenting på mange måder.”
Danskernes interesse for USA er, i Mads Fugledes optik, skævt vinklet.Mens danske medier dækker præsidentvalg og senatet, glemmer vi, at USA er det mest gennemdemokratiserede land. Det er altså primært den føderale sektor, og dermed meget få valghandlinger de danske medier belyser. Men det amerikanske demokrati findes helt andre steder end i den føderale sektor og i det hvide hus. Yderst sjældent er den almindelige amerikanske borger i kontakt med Washington DC. I stedet er det regionalt og lokalt, at den almene amerikanske borger berøres af politiske beslutninger. Regler om mindsteløn, infrastruktur og barsel besluttes i regionalt og lokalt regi.
For os danskere kan det, ifølge Fuglede, være svært at forstå denne større interesse for det lokale frem for det nationale blandt de amerikanske borgere. Dog må man medregne, at hver stat fungerer med egne love og regler. Fuglede sammenligner dette med EU, hvor hvert medlemsland har egne forfatninger og love, men stadig samarbejder på tværs af landegrænser.
Midtvejsvalget er for Mads Fuglede en begivenhed, der kommer til at understrege, hvor meget magt, der skal forvaltes fra det hvide hus. Om det bliver en sejr eller et nederlag for Donald Trump er ikke afgørende. For som Mads Fuglede pointerer, styres USA af en ikke-føderal dynamik. Derfor opfordrer han til, at man vender blikket mod de guvernører, der vælges i delstaterne, da det er dem, der reelt set skal forvalte magten – og det er hér, demokratiet optræder tydeligst. Ifølge Fuglede ser vi en spændende udvikling i delstaterne i disse år, fordi de netop ikke er styret føderalt. Der er derfor mulighed for at udvikle og afprøve politiske eksperimenter.
For alligevel at vende tilbage til det forestående midtvejsvalg, mener Fuglede, at der er en spændende joker i spil. Donald Trump. En meget omtalt leder, som ifølge Fuglede ikke er upopulær, som mange danskere måske umiddelbart tror, men som har udvist en tendens til at udtale sig og handle i modstrid med sit baglands egentlige politiske visioner. Donald Trump adskiller sig fra den normale republikanske tilgang, eksempelvis ved at håne Hillary Clinton for at være uambitiøs med sit (budgetoverslag) til den amerikanske infrastruktur. Mens Clinton ønskede at reparere og genopbygge sammenstyrtede broer gennem en føderal sektor, skulle man tro, at Trump ville overlade styringen til de enkelte delstater. Dog tog Trump fusen på alle ved at udtale, at der skulle allokeres endnu flere penge til den føderale sektor. En udtalelse, som ifølge Fuglede, ville svare til at Pia Kjærsgaard kom med et politisk udspil på baggrund af tekster fra Koranen.
Gennem hele Fugledes oplæg blev interessen for det amerikanske midtvejsvalg nuanceret, og Fuglede selv, som har boet i USA og oplevet den amerikanske kultur på tæt hold, blev aktiv medspiller i fortællingen om det store land, som igen og igen formår at fastholde vores interesse.
Tekst og illustration: Laura Lyng Østergaard
