Kære Forårshold 2021
Denne side er til jer – og kun til jer. Her kan I løbende holde jer orienteret om de nye tilpasninger og tiltag, vi laver i forhold til forårets højskoleophold. Vi vil stadig sende mails ud, men her er al den information, som I har brug for at vide, samlet. Vi håber, I holder ud, og glæder os til at se jer!
CORONA-NYT
Hurraaaa!!! Vi åbner på mandag! Vi glæder os så meget til at tage imod jer. Der er ankomst mellem kl.15-18.30. Så snart vi kender de nærmere retningslinjer, sender vi dem til jer. Sørg i første omgang for at blive testet fredag eller lørdag, så I kan nå at have et negativt svar med på mandag. Vi har også sendt en velkomst-mail til jer alle. Du kan læse den her
SKEMA
På grund af den udskudte opstart, har vi valgt at køre med én periode med fag i stedet for to. I skal altså have de samme fire fag igennem hele jeres ophold. På den måde bliver kvaliteten og udbyttet af undervisningen bedst. Mange af de fag, der ikke bliver mulighed for at vælge, lægger vi i stedet som valgmuligheder i temauger, temadage og weekender. Læs mere om det nederst på siden.
I vælger først fag, når I er på højskolen, men bemærk, at du har fortrinsret til dét A-fag, du har skrevet på din tilmelding.
KALENDER
Kalender ved opstart den 15. marts
REFERAT AF ZOOM-MØDER
Til Zoom-møderne blev I overlæsset med informationer om mulig genåbning, økonomi, datoer, fag og meget, meget andet. Vi har samlet referaterne, som I har fået tilsendt på mail, her. Så kan I genlæse dem, hvis der var noget, I missede eller blev i tvivl om. Vi vil også lægge referater af kommende Zoom-møder ind her.
OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL
– HVAD ENDER VI MED AT SKULLE BETALE?
Uanset hvornår højskolerne åbner, skal I ikke betale for de uger, højskolen har været lukket ned. Din betaling starter, når Grundtvigs starter op.
– SKAL JEG TESTES INDEN HØJSKOLESTART?
Det er stadig lidt uklart hvilke regler, vi får lov at åbne under. Men vi forestiller os, at det involverer en del testning. Under alle omstændigheder skal I i hvert fald testes op til højskolestart og fremvise en negativ prøve ved ankomst.
Vi ved det ikke endnu, men muligvis får vi lov at åbne og fungere under “Den norske model” Det vil sige, at alle, der forlader skolen eller har været i fysisk kontakt med udefrakommende og kommer tilbage igen, skal testes ved genkomst. Herunder også peronale. Muligvis vil rejser væk fra skolen, som bør begrænses til minimum, også involvere isolering. Vi afventer stadig på instrukser ved en eventuel genåbning og orienterer jer, når vi ved mere.
Du kan læse mere om vores generelle coronatiltag her
– KAN VI OVERHOVEDET NÅ AT LÆRE HINANDEN AT KENDE, NÅR OPHOLDET BLIVER SÅ KORT?
Sagtens! Om sommeren har vi kurser, hvor vi får rystet kursister, som ikke kender hinanden, godt og grundigt sammen. Og de varer kun én uge. Vi har drevet højskole i rigtig mange år, og er lige så sultne som jer for at komme i gang. Så vi er ikke et sekund i tvivl om, at sammenholdet på Forårsholdet 2021 nok skal blive rigtig godt.
– HAR I LAVET EN PAKKELISTE?
Det kan du tro! Vi har spurgt en række tidligere elever om, hvad de tænker, der er rart at have med i kufferten, til når man skal begynde på Grundtvigs. Se pakkelisten her
– JEG KEDER MIG. HAR I NOGLE IDEER TIL, HVAD JEG SKAL SLÅ TIDEN IHJEL MED?
Ja – og bare rolig, vi keder os også og er blevet trætte af at sidde derhjemme og lave de samme ting. Derfor udgiver vi flere gange ugentligt nogle inspirationsvideoer på Facebook og Instagram. Følg os på @grundtvigshojskole
– ANDRE SPØRGSMÅL?
Vi har lavet en mere generel FAQ med 25 spørgsmål, som vi ofte får stillet af kommende højskoleelever. Læs spørgsmål og svarene her
Skema forår 2021
A-fag:
B-fag
C-fag
-
Musikalske oplevelser
-
Raku
-
Tegning
-
Teatersport
-
Historien på spil
-
Økonomi for begyndere
-
Moderne Verdenslitteratur
-
Analog fotografi 1
D-fag
-
Debat og etik
-
Psykologi
-
Løb og styrke
-
Filmklassikere
-
Vocal Performance
-
Keramik
-
Gåderum
-
Analog fotografi 2
Ugens opbygning
mandag | tirsdag | onsdag | torsdag | fredag | |
---|---|---|---|---|---|
8.00 | Morgenmad | ||||
8.40 | Morgensamling | ||||
9.00 | A | C | A | B | C |
11.00 | Ganggruppemøde | FredagsTimen | |||
11.45 | Rengøring | ||||
12.15 | Middag | ||||
13.00 | Elevrådsmøde | Lærermøde | Fællesmøde | ||
14.00 | B | D | A | D | B |
16.00 | Sportstilbud | Sportstilbud | |||
18.00 | Aftensmad | ||||
19.30 | Levende ord | Kulturcafe |
Temauger og fagfestivaler
Mange af de fag, vi ville have tilbudt, hvis vi havde haft to perioder, får du i stedet mulighed for at vælge i temauger, temadage eller fagfestivaler, hvor du kan prøve nogle af følgende fag i intense, korte forløb. Her er et udvalg af de fag, du også får mulighed for at have:
-
Second hand
-
Medicinsk etik
-
Radikalisering og bandekriminalitet
-
Lad os tale sammen
-
Friluftsliv
-
Højskoler, sekter og andre kulte
og mange flere…
Og til sidst en hilsen fra én af vores praktikanter
Kære kommende F21-elev
Har du lyst til at deltage i et kort interview om dit valg om at tage på højskole, samt din oplevelse af at vente på genåbningen?
Jeg er psykologistuderende, tidligere elev og kommende praktikant på Grundtvigs, og jeg vil være taknemmelig, hvis du ville bidrage med dit perspektiv til et projekt om højskolernes betydning for unge mennesker.
Du kommer til at indgå som anonym interviewperson i et lille kvalitativt studie, og jeg eftersender gerne den færdige artikel, hvis du har lyst til at læse den. Interviewet varer ca. en halv time og foregår over zoom på et tidspunkt, der passer dig. Jeg leder efter 3-5 deltagere.
Hvis det lyder som noget for dig, eller du har lyst til at vide mere, kan jeg kontaktes på [email protected].
Jeg ser frem til at høre fra dig,
Ida