I spisesalen er de fremmødte elever i gang med at forevige deres højskoletid. Nogle mandage er der volleyball og højskolesang. I aften er der stick-and-poke.
Lokalet er fyldt med skrabere og ben med bare pletter. Små bøtter med blæk er fordelt på bordene, og nåle er klistret fast med tape på concealere, limstifter og sprittuscher. På anlægget spiller blød hip hop, og der åbnes en energidrik.
En ung mand sidder med opsmøgede shorts, opslugt af en fodboldkamp på hans telefon. Hans roomie sidder bøjet over ham, dypper en nål i en bøtte med blæk og tegner videre på et hjerte på hans højre lår. Det symboliserer deres roomie-kærlighed. Bevægelserne er små og hurtige, gentagende over samme streg. Den overskydende blæk tørrer han væk med lette duppende bevægelser. Det føles som at blive nevet i armen, fortæller han.
En skeptisk elev bevæger sig med langsomme skridt gennem spisesalen, armene foldede bag ryggen og mindst to meters afstand til hvert bord. Han observerer og kommer med forslag til dem, han passerer, altid med et vågent øje på døren. “Du kommer til at have det resten af livet”, siger han til dem, der skal vælge motiver og minder tatovørerne om deres ansvar.
Pludselig er elevernes opmærksomhed på en hoppende skikkelse i midten af spisesalen. En pige løfter det ene ben, mens hun griner. Det er en rokke, råber hun. Hun lægger sig i afmagt på et bord med arme og ben dinglende ud over kanten.
Ved det bagerste bord sidder en lyshåret mand og gnider sine svedige håndflader mod hinanden. Han tager en snus-pakke op af lommen og drejer låget frem og tilbage med hurtige bevægelser. På papiret foran ham er 20 forskellige skitser til tegneseriefigurer, ingen af dem gode nok. Han vender papiret om og starter forfra.
Mange elever får matchende tatoveringer som fælles minde. Stjernen er et populært valg hos flere af de islandske piger. Den sidste i flokken ligger på bordet med hovedtelefoner på. Hendes hånd ryger jævnligt fra brystet op til panden, og hun blinker med øjnene mod loftslampen. Foden er i spænd mod væggen. De andre hjælper hinanden med at spritte de nye tatoveringer af og putte creme på.
Hvide plastikhandsker og toiletpapir med sorte pletter ligger sammenkrøllet på alle borde. De smiler alle sammen, når de dupper deres finger i Nivea bøtten, forsegler deres nye minder med fedt og forlader salen arm i arm.
Billedtekst: Stemningen var god og smilene store, da eleverne skabte endnu et minde da højskoleopholdet skulle foreviges med blæk og nåle.