Agnete drømmer stort… og småt 

 

 

Vi møder Agnete en fredag formiddag i hendes psykologitime på Grundtvigs Højskole. Lokalet er fyldt med larmende elever, som snakker på kryds og tværs af hinanden. Men kigger man over på Agnete, sidder hun stille bøjet ind over bordet, opslugt af tegninger på sit papir.

Hun er iført en prikket kjole, slidte gule sommersandaler og utallige store fingerringe. I sin egen lille boble ænser hun ikke larmen omkring hende og måske heller ikke lærerens indskudte kommentarer. Fokuseret ser hun ned på papiret. En tegning af en englelignende skikkelse tager form blandt hendes noter.

Agnetes udtryk er drømmende og melankolsk, men bliver afbrudt af et forsigtigt smil, da hun får øjenkontakt med os. Som vi iagttager Agnete, vokser vores nysgerrighed efter at lære hende at kende. Hendes afdæmpede, drømmende udtryk og mystiske undertone giver et indtryk af, at hun indeholder meget mere end som så.

På Grundtvigs Højskole har Agnete fundet sig selv. Det er her, hun for første gang har oplevet at kunne være sig selv og hvile i sin egen person. Hun er elev på højskolen for anden gang, da corona afbrød hendes første ophold i foråret.

Gennem sin gymnasietid følte Agnete sig misforstået og ikke set for den, hun var: “Jeg var slet ikke klar til gymnasiet. Jeg var kun 15, da jeg startede. Jeg vidste ikke helt, hvem jeg var og var lidt usikker, og så kom jeg ind i en klasse, hvor jeg ikke klikkede med nogen fra start. Så var det bare svært at føle, hvem man var som person,” forklarer hun. Den følelse er væk nu, men Agnete oplever stadig sommetider at opfatte sig selv gennem andres øjne.

 

 

Da vi spurgte Agnete om, hvad hun drømmer om, var svaret uklart. Én ting var dog sikkert. Hun drømmer om at have grundstenen af sig selv med sig hele vejen og blive én, hun er glad for at være. Nogle drømme er dog mere specifikke for Agnete. For eksempel drømmer hun om at leve af sine kreative evner.

 

 

Som lille drømte Agnete, som de fleste andre, store drømme. Hun ville gerne være kendt. Om det var kendt skuespiller eller superstjerne var ikke afgørende. Hun ville bare være kendt. I takt med at Agnete er vokset og modnet, er den drøm erstattet med et mere nøgtern syn på hendes fremtid. Frygten for at drømme stor mærker man også på Agnete, som stadig ikke snakker højt om sine kunstnerdrømme.

 

 

For Agnete er tegningernes verden en mulighed for at drømme sig lidt væk. Ligesom hun gjorde den fredag formiddag i psykologitimen, hvor hun sad helt opslugt uden at ænse, hvad der foregik omkring hende. Agnete fortæller, at hun finder inspiration til sine malerier fra omgivelserne. De mindste detaljer, f.eks. lys, kan fange hendes opmærksomhed og formere sig som idéer på papiret:“For tiden har jeg noget drømmeagtigt i mine billeder. Jeg har noget med nogle bobler, der går igen,” fortæller hun.

 

 

Agnete har ikke kun drømme om den store fremtid. Hun har også mere kortsigtede drømme om f.eks. sit højskoleophold. Disse drømme omhandler personlig udvikling og velvære:

“Jeg kan godt komme til at overtænke ting lidt meget. Jeg har tænkt meget på det her interview for eksempel, og hvad jeg skulle sige. Jeg kan godt blive lidt usikker med mange mennekser – i forhold til hvor man lige skal sætte sig og sådan. Så jeg tror, at jeg drømmer om at blive lidt bedre til det sociale og slappe lidt mere af i det,” siger Agnete.