Daniel drømmer om et andet liv end sine forældre
Parken på Grundtvigs højskole får et strejf af solskin på en sjældent lun sensommerdag. Skolens elever fylder det grønne areal med et virvar af aktiviteter – et larmende spil rundbold, sang, kongespil, slackline, kortspil, lektier. Det er frokostpause på Grundtvigs Højskole, og vi har vovet os ud i vildskaben sammen med Daniel Egebjerg. Daniel er 22 år gammel og fra Esbjerg, hvor han er opvokset i en klassisk kernefamilie på en villavej. Hans mor er kemiingeniør, og hans far arbejder som teletekniker.
– Af Julie og Josefine Møller Hornum
Den forventede vej
Daniel fortæller, at han fra forældrenes side kan mærke en forventning om at gå i den fornuftige og naturvidenskabelige retning, som de selv har gjort.
Kampen mellem følelseslivet og det praktiske
Følelser og kulturliv har ikke spillet en stor rolle i Daniels barndomshjem.
“De synes, jeg er skør (…).”
Selvom Daniel tager afstand fra den praktiske livsstil, fornemmer han en accept fra sine forældre.
Mors forsømte højskoleophold
Daniels mor har tidligere fortalt om sin tid på Viborg Idrætshøjskole, og Daniel ville ønske, at hun havde holdt fast i det nysgerrige og legende fra højskolen.
“Prøv at tænk, hvis man kom i fængsel.”
Daniel tiltrækkes af faste rammer.
Et indre barn
Daniel vil helst ikke italesættes som en mand og præsenterer sig snarere som en 22-årig dreng.
Alvorsapostlen
Hvem er alvorsapostlen? Daniel beskriver personen som værende en lille grå mand på sin skulder, som fremprovokerer en ufrivillig reaktion på omgivelserne. Daniel kan tage sig selv i at blive frustreret over, at andre har det sjovt eller opfører sig fjollet i en situation, hvor der er en opgave som skal udføres. “Jeg får lyst til at lægge et tungt låg ned over de andres glæde, der ellers springer ud af gryden som popcorn,” siger han.
Om at finde sig selv
Daniel forsøger stadig at finde sig selv, og det er ikke til at sige, hvor han ender. Spørgsmålet om, hvem Daniel i virkeligheden er, står stadig ubesvaret. Og hvem ved, måske kommer vi aldrig til at møde ham.
Til sidst et lille råd fra Daniel: