Da kattene var ude, dansede alle musene. For nylig holdt drengene på Grundtvigs Højskole polterabend for den figurerede gom, Svante. Skolen virkede tom og forladt, så musene besluttede sig for at danse noget liv i den. I nattens mulm og mørke sneg de sig over til Nyrops Hus og fandt papir, maling og svampe frem. Trøjerne blev smidt, brysterne malet og papiret trykt.
Nogle dage efter kom sexolog og alt-muligt-mand, Jakob Olrik, på besøg på højskolen. Han holdt et oplæg om temaet “Det perfekte look”. Jakob talte om kønsbehåring, om nationaliteters forskellige pornopræferencer og om, hvordan pornoen påvirker kropskulturen. Han generaliserede, analyserede og slog fanden i politisk korrekthed. Nogen synes, det var ubehageligt, andre synes, det var befriende.
Foredraget udviklede sig til en anonym spørgerunde. Man havde mulighed for at lægge et spørgsmål i en skål, som Jakob svarede på. Der var spørgsmål som: “Hvordan opdrager jeg mit barn til at have et naturligt forhold til kroppen?”, “Hvordan får jeg bedre selvværd” og “Hvordan får man en G-punktsorgasme?”. Efterfølgende affødte det samtaler. Om vores forhold til kroppen. Om at vi føler, der er ved at opstå en modbølge til den barberede, strømlinede krop. En modbølge, der vil bryde tabuer. Bevægelser som “Free the nipple” og kropsaktivister, som Maja Malou Lyse og Ulrikke Falch er et billede på det. At det er mere almindeligt med kønshår blandt unge end for fem år siden.
Måske er det bare en overgang fra den ene yderlighed til den anden. Altså fra den glatbarberede krop til den stereotype rødstrømpebusk. Forhåbentligt når den ikke derud, at det skal være enten eller, for er meningen netop ikke, at man må gøre, hvad man har lyst til? At man skal have lov til at barbere sig eller lade være uden at skamme sig? Tilbage i Nyrops Hus studerede de hinandens og deres egne bryster, fniste lidt, grinede meget. Af legen, af hinanden og af dem selv.
Den bedste opdragelse er selvopdragelse.
Hvis man vil give sit barn eller samfundet et afslappet og naturligt forhold til kroppen, må man starte hos sig selv og imødekomme kroppens forskelligheder.
Tekst og billeder af Clea Filippa Ingwersen