May 22, 2018
Mads Fuglede (MF for Venstre) er udover at være en af landets mest anvendte USA analytikere og anerkendt forfatter også en meget levende foredragsholder. Mads Fuglede er uddannet i historie og filosofi fra Aarhus Universitet og har skrevet ph.d. ved Københavns Universitet. Han har undervist på Grundtvigs Højskole i en årrække i fag om USA og amerikansk politik.

Mads Fuglede fik en pris for sin formidling i 2008, hvor han også udgav den anmelderroste bog: USA – Den Universelle Nation. Ved foredraget vil Mads Fuglede fortælle om Europa set fra USA.
Arrangementet sker i samarbejde med Europabevægelsen i forbindelse med Europadagen.
Tid: Tirsdag den 22.maj 2018 kl.19.30
Sted: Grundtvigs Højskole, Foredragssalen
Gratis entré
Efter foredraget vil der blive serveret kaffe og kage.
Vi interesserer os for politik. Derfor inviterer vi en lang række politikere og andre meningsdannere forbi højskolen – her i blandt Lars Løkke, Sara Omar, Margrethe Vestager og Lea Korsgaard. Derudover underviser vi i og holder sommerkurser om politik. Læs mere om politikundervisningen og sommerkurset Globalisering og demokrati.