Der hænger plakater på lygtepælene, men ”hvad er det, jeg skal tage stilling til?” – tænker mange unge. Epinion har undersøgt, om de unge ved, hvad afstemningen den 1. juni handler om. Det viser sig, at 26 pct. ikke ved, hvad folkeafstemningen handler om, mens de resterende 7 pct. gætter på, at vi skal stemme om et af de øvrige EU-forbehold. Men heldigvis ved 68 pct. af de unge, at vi stemmer om forsvarsforbeholdet.
De politiske partier i Hillerød vil gerne bidrage til oplysning om emnet. Derfor har Socialdemokratiet i Hillerød taget initiativ til et debatmøde om forsvarsforbeholdet. Vi vil gerne sætte fokus på unge og invitere dem til et debatmøde på Grundtvigs Højskole.
Paneldeltagere:
– Fie Thorsted Hækkerup, Socialdemokratiet, Folketingskandidat
– Christina Thorholm, Radikale Venstre, MF og medlem af Hillerød Byråd
– Nikolaj Frederiksen, medlem af Hillerød Byråd, Det Konservative Folkeparti og Folketingskandidat
– Thomas Elong, medlem af Hillerød Byråd, Venstre og Folketingskandidat
– Peter Westermann, medlem af Regionsrådet, Socialistisk Folkeparti og Folketingskandidat
– Emil Ulrik Andersen, medlem af Allerød Byråd, Enhedslisten
– Jannie Bøgh, medlem af Dansk Folkeparti og Folketingskandidat
– Mette Thiesen, MF og medlem af Hillerød Byråd, Nye Borgerlige
Arrangementet er gratis og offentligt.
Debatmødet finder sted på
Sted: Foredragssalen, Grundtvigs Højskole
Tidspunkt: Den 30. maj klokken 16.30 til 18.