Christine Bernsted og Ramez Mhaanna er to klassiske musikere, der studerer på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.
De har i samarbejde med deres uddannelsesinstitution lavet podcast-programserien “CLASH”, hvor de som værter formidler den klassiske musik på en ny og frisk måde i øjenhøjde med den “uindviede” lytter.
Denne aften holder de en talk session på Grundtvigs Højskole, hvor de vil formidle klassisk musik på en uformel og uhøjtidelig måde og dermed dele glæden ved musikken med mennesker, som ikke nødvendigvis er indviede i den klassiske musiks verden. Christine og Ramez mener, at klassisk musik er relaterbart for alle – den formidler følelser, vi alle har og fortæller historier, vi alle kan relatere til. De tager udgangspunkt i de konflikter og sammenstød, der findes i musikken og musikhistorien – derfor er titlen “CLASH”. De “clasher” desuden ofte den klassiske musik med andre genrer og har f.eks. haft Jokeren og Sys Bjerre som gæster i programmet. De fortæller desuden om clash i musik – alt fra en komponist der clashede med et samfund, vedkommende ikke kunne finde sig til rette i, til et clash mellem udtryksformer i f.eks. rockmusik versus klassisk.
Lyt til podcasten her:
CLASH #47 – Pagt med Djævlen? – https://open.spotify.com/
CLASH #46 – Kampen i det indre – https://open.spotify.com/
