Julen er hjerternes fest. Men ikke for alle. I Moria-lejren på den græske ø Lesbos er udsigten til samvær, glæde og gaver et fuldstændig ukendt land. Her er der langt større bekymringer, end om den brune sovs skal gå bedst til anden eller flæskestegen. Her handler det om at overleve.
Derfor valgte vores elever at arrangere en auktion til fordel for Team Humanity, der yder bistand til de nødlidende børn og familier, der bor i lejren. Og samlet ind det gjorde der. Men inden vi afsløret beløbet, er der én ting, vi lige skal svare på: Hvad kunne man så byde på til auktionen?
Rigtig mange ting! Blandt andet et håndstrikket pandebånd, et par postuniforms strømper, en rundtur på Østerbro, en personligt skrevet fødselsdagssang, et bagekursus og meget, meget mere. Men højdespringerne blev en valgfri tjeneste af vores elev Max og en grydeske signeret af vores nye kok, Pedro Baumann. Pris 910,- kroner og 775,- kroner.
Samlet set gav auktionen 15.635,- kroner. Og i morgen er der tombola, hvor vi samler ind til Mødrehjælpen. Julen handler også om at give.
Læs mere om Team Humanity indsats her