Home > Sommerkurser > Temakurser > Globalisering & Demokrati – uge 32

Globalisering & Demokrati – uge 32

8. – 14. august

Grundtvigs Højskole afholder for 7. gang et ugekursus i rækken Globalisering & demokrati. Vi har i 2010 valgt at fokusere på emnet “Kampen om billedet af virkeligheden”

For at virke som oplyst borger i et demokrati burde man have alle oplysninger i en sag og derudfra kunne træffe sine egne afgørelser ud fra rationelle overvejelser. Men disse ideelle krav er utopiske. I stedet må man leve med en formidlet virkelighed.

Men hvordan er kvaliteten af den formidlede virkelighed og hvordan har den udviklet sig?  Hvordan prioriteres og udvælges? Hvordan påvirkes virkeligheden af markedsgørelse, spin og enkeltsager? Hvordan har magthavernes rolle og fremstillingen af dem udviklet sig?

Vi har inviteret forskere, politikere, journalister og spindoktorer til en uge, hvor vi sætter fokus på kampen om den medieskabte virkelighed og på hvordan den forholder sig til den virkelige virkelighed.

Kursusledelse: Marianne Jelved, Bodil Chemnitz og Jakob Mejlhede Nielsen

Program

Søndag den 8. august

15.00 – 17.45 Ankomst og indkvartering. Kaffe & the i spisesalen

18.00 Aftensmad

19.00 Velkomst ved Jakob Mejlhede Nielsen

19.30   ”Medierne oplevet gennem et liv i politik” v. Marianne Jelved

Mandag den 9. august

09.00 ”Mediernes rolle i det repræsentative demokrati” v. lektor, ph.d. og studieleder på journalistik Mark Ørsten, RUC

14.30  ”Fra news til views? – Om betalingsavisernes udvikling fra omnibus- til holdningspresse” v. professor Stig Hjarvard, KU

19.30 Aftenarrangement

Tirsdag den 10. august

09.00 ”Den 4. statsmagt – om arbejdet med og vilkårene for kritisk politisk journalistik”  v. cand.comm. og cand. hist. Jesper Tynell, DR ”Orientering på P1”

14.30 “Medier som statsmagtens forlængede arm?”. Debat med Seernes redaktør Lars Bennike, TV-2 og forfatter og klummeskribent Rune Engelbreht Larsen, Politiken.

19.30 ”Politik, medier og film” v. filminstruktør Christoffer Guldbrandsen

Onsdag den 11. august

09.00 ”Journalistikken på Borgen – indspist eller opvakt?” ved politisk redaktør Troels Mylenberg, Fyns Stifttidende

14.30  ”Spin og demokrati – om professionaliseringen af de politiske partiers mediehåndtering”. Debat med pressecheferne Søren Søndergaard, DF, Claus Perregaard, SF og Søs Marie Serup, V.

20.00 ”Popular classics”. Klassisk koncert med koncertpianisten Robin Colvill

Torsdag den 12. august

09.00 ”Kan politikerne ”spinne” folks politiske holdninger?” v. adjunk, ph.d. Rune Slothuus, AU.

10.00 ”Enkeltsagers betydning” v. ph.d.-stipendiat Lene Aarøe, AU

11.00 Debat med Rune Slothuus og Lene Aarøe

13.30 ”Politisk kunst: Rudolph Tegner og vitalismen” – oplæg v. Højskolelærer Kræsten Byskov med efterfølgende ekskursion i nordsjælland til Tegners Museum og ”Rusland”.

19.30 ”Finanskrise og velfærdsstatens fremtid”. Politisk debat med næstformand Nick Hækkerup, S, og politisk leder Margrethe Vestager, RV. Justitsminister Lars Barfoed har meldt afbud pga. rejseaktivitet – vi forsøger at finde en erstatning.

Fredag den 13. august

09.00 ”Den nødvendige dagsorden – om behovet for reformer” v. direktør Jørgen Søndergaard, SFI

14.00  ”Hvem sætter dagsordenen?” Foredrag og debat v. Hans Engell

17.00  Fernisering v. maleriholdet

18.00  Festmiddag

Lørdag den 14. august

08.00-10.00 Morgenmad; derefter afrejse

Faste tider:

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

10.00 Formiddagskaffe

12.15 Frokost

14.00 Eftermiddagskaffe

18.00 Aftensmad

21.00 Aftenkaffe og –bar

Udskriv