Tegning ved Ann Louise Overgaard Andersen
Uge 28

Frem for alt skal vi på dette kursus grine og have det sjovt. Derudover vil der være fokus på tegningen som helhed.

Tilmeld dig dette kursus! OBS - venteliste
Kursusbeskrivelse

Hvordan får vi en tegning til at fungere. Hvorledes finder vi vores eget personlige udtryk. Alt dette ved hjælp af forskellige individuelle samt fælles tegneøvelser, samt ved at tegne på uvante måder. Vi skal se en masse eksempler på kunstnere, der bruger humoren i deres værker, gamle som nutidige.

Om du er rutineret tegner eller total nybegynder har ingen betydning. Det vigtigste er, at du har lysten og modet  til at tegne eller blive bedre. Det handler ikke om at sidde og svede tran over, at man ikke kan få teknikken til at fungere. I stedet handler det om at arbejde med det, man har og kan og derudaf få et fantastisk resultat.

Medbring gerne dit normale tegne udstyr og gerne grafitpen 8-9 B, filtpen, tegneblyanter 2 B – 9 B, stiftblyant, tegneblokke gerne i forskellige størrelser. Hos Tiger kan man købe nogle ganske billige, der er i en helt ok kvalitet. Men en alm HB blyant samt kopi papir kan også bruges.

Kurset er en del af en fælles højskoleuge, hvor der også er et fotokursus og et korkursus i huset. Måltider, morgensamlinger, enkelte foredrag og aftenarrangementer vil være fælles.

Kursusleder

Ann Louise Overgaard Andersen

Kunstner Ann Louise Overgaard Andersen er udannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 2007 med speciale i stedspecifikke installationer. Ved siden af sit kunstneriske virke med udstillinger i ind- og udland har hun undervist i kunst igennem mange år. Se mere på www.annlouiseandersen.com.

Program

(Ret til ændringer forbeholdes)

Søndag den 9. juli
15.30-17.15 Ankomst og indkvartering. Te, kaffe og brød.
16.30 Rundvisning på skolen
17.30 Velkomst i foredragssalen
18.00 Aftensmad
19.30 Velkomst i atelieret. Introduktion til tegning.
21.15 Aftencafé med højskolesang og fortælling

Mandag den 10. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Opvarmning og øvelser. Oplæg om bl.a. Op Art tegning, Carl Krull inspiration.
14.00 Gråtoneskala-øvelser, abstrakte former
16.00 Atelier
19.30 “Evergreens” ved musikproducer og radiovært på DR Henrik Milling
21.15 Aftencafé med højskolesang og fortælling

Tirsdag den 11. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Opvarmning og øvelser. Kuglepenstegninger, blomster, oplæg om bl.a. Anne Skole
14.00 Naturelementer, Rasmus Rosengaard
16.00 Atelier
19.30 Fotoshow og foredrag ved fotograf Jan Grarup
21.15 Aftencafé med højskolesang og fortælling

Onsdag den 12. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Opvarmning og perspektivtegning/landskabstegning. Intro til Morgen Schelde.
13.30 Udflugt til Ragnarock – rockmuseet i Roskilde
19.30 Fotoshow og foredrag ved fotograf Fryd Frydendal
21.15 Aftencafé med højskolesang og fortælling

Torsdag den 13. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Portrættegning. Oplæg om bl.a. Julie Nord. Medbring gerne sort/hvid portrætfoto.
14.00 Hår, hænder og tænder.
16.00 Øvelser
19.30 Filmaften: Kunstnerportræt

Fredag den 14. juli
09.00 Morgensamling
10.00 Croquis med tøj. Løse løse ender. Fællestegninger, udvælgelser og tilskæring.
14.00 Billedgennemgang og ophængning.
17.00 Koncert med Andersens sommerkor
17.45 Fernisering
19.00 Festmiddag

Lørdag d. 8. juli
8.30 Brunch
09.30 Fælles afsked
10.00 Afrejse

Faste tider:
08.00 Morgenmad
11.00 Formiddagskaffe
12.15 Frokost
15.30 Eftermiddagskaffe
18.00 Aftensmad
21.00 Aftenkaffe