Årsplan

Lange kurser:

Skolen afholder 3 lange kurser:

Efterårsskolen 2009: 16 uger fra 30/08/2009 til 19/12/2009

Novemberskolen: 15 uger fra 25/10/2009 til 27/02/2010 (afbrydes fra 13/12/2009 til 02/01/2010)

Forårsskolen 2010: 22 uger fra 03/01/2010 til 05/06/2010

Alle korte kurser kan ses under Korte kurser.

Indholdsplan

1) Værdigrundlag og nærmere formål

Værdigrundlag:

Grundtvigs Højskole Frederiksborg bygger på Grundtvigs tanker om oplysning og frisind med baggrund i den vestlige civilisations humanistiske og demokratiske traditioner. Vi tror på, at kendskab til historie og kultur er den væsentligste forudsætning for at kunne orientere sig i verden i dag.

Vi skaber et rum med frihed til at tænke og tale, hvor viden og færdigheder sættes i spil, så argumenter og holdninger brydes på tolerancens vilkår, som grundlag for oplysning, dannelse og demokratisk medborgerskab.

Som kostskole lægger vi vægt på et samvær omkring undervisning, oplevelser og måltider og et fællesskab kendetegnet af hjemlighed og rummelighed.

Undervisningen bæres af undren, engagement og faglighed. Den udfordrer eleverne og åbner for fordybelse og nye perspektiver.

Højskolen giver almen dannelse og færdigheder, som kan være til nytte i livet.

I første afsnit henviser vi til hvordan vi ser vores arv fra Grundtvig, som jo fik ideen til højskolen i 1830’erne, da tankerne om demokrati og medborgerskab trængte frem i Europa. Han foreslog da oprettelsen af højskoler, hvor de unge kunne lære deres fædrelands sprog, litteratur og historie bedre at kende for at kunne leve et oplyst menneskeliv med sans for folkets fælles anliggender.

Men Grundtvigs ideer og produktion er omfattende. Som historiker skrev han om Danmarks særlige rolle i verdenshistorien. Som digter skrev han sange og salmer i stort tal. Han var med andre ord et barn af sin tid: den bibelske kristendom var for ham den eneste sande religion og tidens politiske løsen hed nationalstaten Danmark.

Grundtvigs Højskole har i dag en global horisont, og kristendommen er for os én ud af mange åndelige traditioner, der ligesom litteratur, kunst og videnskab gennem tiderne vidner om kulturernes mangfoldighed på en lille klode.

Vi tager afstand fra de fundamentalistiske og nationalistiske sider af Grundtvigs syn. Men vi vedkender os hans syn på mennesket som et åndeligt og historisk væsen, der kun gennem oplysning og i fuld åndelig frihed kan tage stilling til arv og gæld fra fortiden og dermed tage ansvar for og blive medskabende på fremtiden.

I andet afsnit fokuseres der på hvad der skal præge højskolen. Det vigtigste element en friheden for den enkelte elev eller ansatte til at tænke og tale og via dialog og læring sikre en udfordring og kvalificering af argumenter og færdigheder, som udover udbyttet for den enkelte og højskolen og gerne skulle kunne være til gavn for samfundet.

I det tredje afsnit fokuseres på den særlige værdi i kostskoleformen; både i fag, det pædagogisk tilrettelagte samvær og i det uformelle samvær. Det vi ønsker at prioritere er hjemlighed og rummelighed. Rummeligheden skal sikre, at vi har plads til både elever og ansatte med forskellige baggrunde, interesser og kompetencer. Hjemligheden skal sikre tryghed så man også i praksis har muligheden for at være sig selv og sætte sine holdninger i spil i fag og højskoleliv.

I det fjerde afsnit fokuseres på, hvad vi vil med undervisningen. Den skal for både lærere og elever bæres af undren, engagement og faglighed. Udgangspunktet er at læreren skal være engageret og veluddannet i sit stofområde. Eleverne skal vælge fag efter interesse for dermed at være med til at sikre engagement og faglighed på holdene. Det fælles for både elever og lærere er undren: både det konkrete at sætte spørgsmål til det faglige og dermed også en indbygget tvang til altid at tilegne sig ny viden og nye perspektiver. Men også den helt overordnede undren: hvordan skal vi leve det liv vi har fået.

Det sidste afsnit henviser til hvad den enkelte elev gerne skulle have ud af opholdet. Det drejer sig for det første om konkrete færdigheder som man skal lære i fag og i deltagelse i kostskolemiljøet. For det andet almen dannelse. At man har fået udvidet sin kulturelle, historiske, filosofiske eller kreative horisont og forståelse, og at denne udvidelse også gerne skulle være praktisk anvendelig, så den kan være til nytte i livet.

Sidste sætning er samtidigt også en henvisning til formålsparagraffen i vores fundats, om at vi skal ”give voksne unge og andre, der søger en videregående oplysning og kundskab, en undervisning, som kan komme til nytte i livets forskellige stillinger (…) ved gennem foredrag og samtale at oplyse både om vort eget folks og menneskeslægtens historie (…) samt i det hele give dem lejlighed til erhvervelse og udvidelse af de kundskaber, som hører til almindelig dannelse”.

(Grundtvigs Højskoles fundats af 1882; lettere revideret 1953 og 1973).

2) Hovedsigte

I højskolelovens hovedsigte hedder det, at højskolen skal tilbyde ”undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse”. Begreberne defineres i henhold til bemærkningerne til højskoleloven således, at:

Livsoplysning er et begreb, der rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning ligger i forlængelse af den bestående oplysningstradition for de frie skoler og vedrører de

store spørgsmål i tilværelsen.

Folkelig oplysning rummer oplysning om store og små fællesskaber samt forholdet til det individuelle. I

folkelig oplysning er det individuelle og det fælles sider af samme sag og hinandens forudsætning.

Demokratisk dannelse understreger opgaven i at fastholde og udvikle en proces, der fører frem mod demokrati.Det markerer, at det er de frie kostskolers opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund. Begrebet vedrører både undervisningens indhold og elevernes mulighed for medbestemmelse i såvel undervisning som samvær og dermed kursernes tilrettelæggelse.

Grundtvigs Højskole er en bred, almen folkehøjskole, hvor Højskolelovens generelle hovedsigte om Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse tydeligt fremgår af skolens generelle profil i form af bredde i fagudbud på lange kurser og variation i emner på korte kurser.

I fagudbuddet på de lange kurser har vi valgt bredden i form af 6 fagområder; filosofi og livsanskuelse, Politik og globalisering, Journalistik og fotojournalistik, Kunst, Film og litteratur og Musik, teater og bevægelse. Hvis man ønsker det, har man muligheden for at gå i dybden, ved at vælge flere fag indenfor det overordnede fagområde. Men bredden sikrer også en bred rekruttering af elever fra forskellige baggrunde og med forskellige interesser, som i sig selv for os er et væsentligt element i både livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

På korte kurser er det det samlede udbud af korte kurser, som gerne skal afspejle skolens hovedområder. Hvor vægtningen ligger i de enkelte fag eller på de enkelte kurser kan variere. Dertil kommer at hovedsigtet indgår som et væsentligt element i samværet. Det gælder på lange kurser både det pædagogisk tilrettelagte samvær i form af ganggrupper og ganggruppemøder, det ugentlige fællesmøde, det repræsentative demokrati i form af elevrådet, men også i form at de løbende samtaler af betydning som finder sted til hverdag og fest. På korte kurser sker dette bl.a. at sørge for at have forskelligartede kurser i huset samtidigt i en fælles højskoleramme med morgensamling, fælles måltider og delvis fælles foredrag, ekskursion(er) og aftenarrangementer/-sang.

3) Skolen pædagogiske linie

Højskolen tilstræber, at de i alle fag og særligt hovedfag, skal være fagligt meget velfunderede lærere. Højskolen tilstræber at hovedfagene på de lange kurser afspejler sig som emner for korte temakurser om sommeren.

Højskolen tilstræber at den enkelte lærer har så frie rammer som muligt i tilrettelæggelsen af både fag og korte kurser for at sikre både faglighed og engagement.

Det tilstræbes også af hensyn til mulighed for at få nye perspektiver og ny viden at alle fastansætte lærere får mulighed for at arrangere mindst et sommerkursus indenfor et af vedkommendes fagområder.

For at sikre at højskolelovens hovedsigte indgår, skal den enkelte lærer i sin fagbeskrivelse angive hvordan hovedsigtet indgår i det enkelte fag og i hvor høj grad det enkelte fag er almentdannende.

For at sikre hjemligheden tilstræbes det, at så mange som muligt er fastansatte og så vidt mulig med bopæl på eller nær skolen.

4) Eleverne

• Alle fag og kurser er åbne for alle over 17½ år uden krav om andre forudsætninger, end evnen til sprogligt at kunne indgå i højskolelivet med dansk som fællessprog.

• På lange kurser har skolen Dansk sprog og kultur, som er tilrettelagt specielt for udlændinge. Vi optager ikke udlændinge som ikke kan dansk. Vi forudsætter et forudgående kendskab til dansk svarende til et kendskab til mindst 1000 danske ord. Dvs. at udenlandske elever oftest er nordiske elever, danskstuderende fra universiteter rundt omkring i verden, udenlandsdanskeres børn eller flygtninge/indvandrere/nydanskere af anden etnisk oprindelse end dansk. Holdstørrelsen er begrænset til normalt maksimalt 12 elever, og nogle gange køres der med helt eller delvist dobbeltlærersystem.

• På de lange kurser kan der være krav om forudsætninger, f.eks. i Rytmisk sammenspil med evt. fortsætterhold. Krav om forudsætninger findes dog kun, hvis der samtidigt i samme modul er et fagtilbud i samme fag, for elever uden forudsætninger.

5) Lærerne

Hvem der har undervist i hvilke fag, fremgår af fagoversigter.

6) Undervisningen

Ugeskema og fagoversigt for efterårsskolen og forårskolen ligger som bilag. De uger, hvor ugeskemaet ikke er fulgt, ligger som bilag. Novemberskolen er de 7 ugers undervisning og den ene uge med studietur som afslutter efterårsskolen og de første 8 uger af forårsskolen.

Lærerne udarbejder som ovenfor nævnt en fagbeskrivelse med angivelse form, formål og indhold og hvordan undervisningen forholder sig til hovedsigte og almen dannelse. Læreren evaluerer hvert forløb på holdet.

Der foretages ved afslutningen af efterårsskolen og forårsskolen en stor skriftlig evaluering af undervisning, fagtilbud, temauger, studieture, det fysiske og sociale miljø, morgensamlinger, foredrag og øvrige højskoleaktiviteter. Elevevalueringen er et grundlag for videreudvikling af skolens virksomhed, som bliver drøftet på lærermøder og forelægges bestyrelsen.

På alle korte kurser er kursuslederen i samarbejde med kontoret ansvarlig for at foretage en evaluering. Evalueringen af de enkelte kurser forelægges bestyrelsen.

7) Vejledning

Skolen har sin egen studievejleder, som tilbyder studie- og erhvervsvejledning i form af bl.a. individuelle samtaler. Derudover arrangeres på hvert hold aftendebatter om studievalg og der gives mulighed for besøg på uddannelsesmesser og på Åbent hus dage på videregående uddannelser.

Skolen er med i Mentorprojektet og har foreløbigt haft 2 lærere på efteruddannelse, men det er planen, at alle skal tage den. Vi har pt. 2 elever på mentorordningen.

Skolen er med i et projekt som har fået forsøgs- og udviklingsmuligheder vedr. dokumentation af realkompetencer; både mht. til afprøvning af værktøjer og konkret til dokumentation af højskoleophold.

Den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskolearbejdet

Skolens elever er inddelt i ganggrupper med ca. 9-14 i hver. Hver ganggruppe har tilknyttet en lærer, og har et fast ugentligt møde tirsdag kl. 11.00. Ganggruppen har især i starten en stor social betydning, som forum for samtale i mindre fora i trygge rammer. Derudover fungerer ganggruppen også som forum for den den af hjemligheden som har at gøre med at der er praktiske opgaver som rengøring (2 gange ugentligt), opvask (hver ganggruppe har en uge på skift) og opgaver ifm. fester (hver ganggruppe har en opgave ifm. afviklingen af fester. Ganggrupper er også stedet, hvor man kan tage spørgsmål op, som man vil have på det ugentlige fællesmøde torsdag 13.15. Og endelig vælger hver ganggruppe 2 medlemmer til skolens elevråd, som mødes en gang ugentligt, normalt mandag 13.15. Desuden er ganggruppen ofte udgangspunkt for div. Ad-hoc og arrangementsudvalg.

Fællesmødet er det ugentlige fællesmøde for elever og lærere, hvor programmet for den næste uge diskuteres og der diskuteres miljø og trivsel, regler og retningslinier osv. Elevrådet indstiller dirigent og referent og der udarbejdes på hvert hold en standarddagsorden. Fællesmødet er derfor træning i mødekultur, debat og foreningslære.

Måltidernes placering ses i ugeskemaet. Til alle måltider er der en jourhavende lærer tilstede. Særligt middagsmåltidet er vigtigt og lærere som har timer i forbindelse hermed opfordres til deltagelse. Middagsmåltidet serveres ved bordene og man må ikke gå før jourhavende giver besked herom. Efter middagsmåltidet er der meddelelser og jourhavende fordeler post.

9) Specialundervisning

Højskolen tilbyder ikke specialundervisning.

10) Tosprogede elever og integrationsarbejde

Vi har ansat en kommunkationsmedarbejder til bl.a. at varetage rekruttering af elever af anden etnisk oprindelse end dansk.

11) Kompentencegivende uddannelseselementer

Højskolen samarbejder med VUC-Nordsjælland om at tilbyde især HF-enkeltfag, så en højskoleelev kan tage et eller to fag i stedet for et fag på højskolen.