Home > Om Højskolen > Rundtur på højskolen

Rundtur på højskolen

Skolen udefra

Skolens hovedbygning er fra 1986, tegnet af tegnestuen A5. Store lyse fælleslokaler og moderne udstyrede enkelt- og dobbeltværelser ligger på begge sider af en glasoverdækket, blomsterfyldt gade, der snor sig gennem bygningen og danner en række hyggelige opholdssteder.

I højskolens ældre del fra 1937 befinder sig bl.a. skolens store bibliotek, atmosfærefyldte foredragssal og elevværelser med fælles bad og toilet. I den nye fløj fra 1987 ligger de fleste undervisningslokaler, spisesalen og elevværelserne med eget bad og toilet.

Skolen udefraSkolen udefra
“Torvet” og “Gaden”
Det første, der møder én, når man træder ind på Grundtvigs Højskole, er en grøn og blomsterfyldt overdækket gade, der snor sig gennem skolen, mødes på torvet og forbinder den gamle og den nye fløj.

Torvet og GangeneTorvet og Gangene
Ny fløj og gammel fløj
Højskolen har værelser i den nye og den gamle fløj. I den gamle fløj er der enkelt- og dobbeltværelser, og bad og toilet på gangen.
Nogle af værelserne i den nye fløj er i to etager med en hems. Alle nye værelser – enkelt- som dobbelt – har eget bad og toilet.

Gammel fløjNy fløj
Værelserne
Skolens elevværelser bliver indrettet vidt forskelligt. Her er et par eksempler…

VærelserVærelser
Spisestuen
Skolens spisesal er stor og lys, og bruges foruden til måltiderne til cafeaftener og fester. Skolens morgenmadsbuffet er populær med et godt udbud af morgensmadsprodukter, brød, pålæg, ost, frugt og mange slags yogurt. Brunch i weekenden består derudover af pandekager og røræg og bacon. Læs mere om skolens madpolitik og køkkenet her.

SpisestuenSpisestuen
Opholdsstuen
Opholdstuen med svalegangen er skolen sociale midtpunkt, hvor snakken går og alle slapper af f.eks. med avislæsning, spil eller deres bærbare. Om vinteren tænder man op i pejsen og kan – som det ses herunder – hygge sig i godt selskab.

OpholdsstuenOpholdsstuen
Undervisningslokaler
Skolen undervisningslokaler bruges til mange formål og ikke kun til undervisning. Skolens undervisningsudbud er bredt funderet og du kan studere det nærmere her.
Herunder ser du billeder fra Foto og Filmundervisningen, der foregår på digitale kameraer og efterfølgende redigering i Photoshop eller VideoStudio på computer. Mange af billederne i gallerier og “Seneste Nyheder” er taget af skolens fotoelever. Skolen har investeret i et stort antal nye computere, der benyttes af eleverne både i og uden for undervisning.

UndervisningslokalerUndervisningslokaler
Foredragssalen
I skolens atmosfærefyldte foredragssal fra 1937 begynder vi dagen med morgensamling. Foredragssalen er også i brug ved koncerter, forfatteraftener, elevoplæg og andre fælles arrangementer.

ForedragssalenForedragssalen
Nyrops Hus
Skolens to værkstedshuse hedder Nyrops Hus og Balders Hjerte. I Nyrops Hus har maleholdet atelier og her finder man kreative fag som maleri, tegning og illustration, tilskæring og design, skulptur og konceptkunst. Fag, der ofte munder ud i ferniseringer, modeshows og lign.

Nyrops HusNyrops hus
Balders Hjerte
I Balders hjerte holder rytmisk sammenspil til. På nogle hold er der 2 sammenspilsgrupper, ét for begyndere og ét for øvede, og koncerterne er en ren fornøjelse.

Balders HjerteBalders Hjerte
Gymnastiksal
Volleyball, fodbold, Kom i form, yoga…. Mulighederne for fysisk udfoldelse er mange og foregår som regel i gymnastiksalen. Foruden sport og idræt bruges den til andre pladskrævende arrangementer f.eks. skolens årlige “Gammel Elev-fest”, hvor ca. 250 nuværende og tidligere elever spiser festmiddag i salen. Herunder får lærerne tæv af eleverne i volley… eller var det omvendt…?

GymnastiksalenGymnastiksalen
Terassen
Udenfor opholdsstuen og spisestuen ligger terassen, hvor der på solrige dage er sol det meste af dagen.

TerassenTerassen
Parken
Parken er anlagt, da den gamle hovedbygning blev bygget i 1895. Parken er, når vejret tillader det, i brug til boldspil, maleri og tegning og almindelig afslapning. Den er det perfekte sted at slå sig ned med et tæppe i eftermiddagssolen…

ParkenParken

Det var en lille rundtur på Grundtvigs Højskole. Vi håber, du har lyst til at lægge vejen forbi og hilse på os…

Udskriv