Lærerne

Jakob Mejlhede Nielsen

Jakob Mejlhede

Født 1968 i Tønder og højskolens forstander.

“Jeg er cand. mag. i samfundsfag og historie fra Århus Universitet, men kom til at brænde for højskolen, da jeg i løbet af studierne blev gæstelærer på en højskole. Dette engagement har medført, at jeg siden har jeg brugt otte år som højskolelærer inden jeg i 2002 blev forstander på Grundtvigs Højskole.

Mine hovedinteresser er politik og historie. Men jeg er også til fodbold, rødvin og Trivial Pursuit. Jeg bor på skolen sammen med min kone Ditte, som arbejder som skolekonsulent på Det Danske Filminstitut og vores to drenge; Elias (født 2000) og Valdemar (født 2002).”

mail_iconSend en email til Jakob Mejlhede Nielsen

Jakob underviser i:
Dansk politik
Europæisk politik
International politik

Kræsten Byskov

Kræsten

Uddannet på Glyptotekets tegneskole, Niels Herman Wambergs malerskole og Ole Buntons skulpturskole.

“Jeg har arbejdet med illustrationer, story-boards, portrætter, tegneserier ungdomsbøger, osv. til aviser og forlag på tegnestuen Gimle i Kbh. 1986 –2003. Afholdt udstillinger med oliemalerier og er tilknyttet Galleri Skt. Gertrud i Kbh.

Jeg bor i Birkerød med min kone Dorte og vores tre børn, Tobias f. 1998, Viktor f. 1995 og Sari f. 1989.
Jeg har også et atelier uden for Birkerød.”

mail_iconSend en email til Kræsten Byskov

Links:
byskovgallery.dk

Kræsten underviser i:
Maleri og kunstforståelse
Kunsthistorie
Tegning
Illustration
Photoshop
Skulptur og konceptkunst

Bodil Chemnitz

Bodil

Cand.mag. i Dramaturgi, Film og Masse-kommunikation fra Århus Universitet.

“Jeg startede som underviser på Grundtvigs Højskole i foråret 2007 og glæder mig dagligt over højskolens frie former, livlige meningsudvekslinger og fornøjelige sammenkomster. At kunne diskutere og dele min begejstring for film med skolens kursister er et privilegium, jeg holder meget af.

Jeg har tidligere arbejdet på Nordisk Film med tv-udvikling og som dramaturg på Det lille Teater i København. Derudover har jeg produceret film bl.a. til den fantastiske drag-syngetrup, ”Ask Helga” og spiller keyboard i et festligt kvindeband, der hedder ”Clips”.

Jeg bor sammen med Peter, historiker og it-konsulent, og vores to piger, Emilie og Dicte.”

mail_iconSend en email til Bodil Chemnitz

Bodil underviser i:
Amerikansk Film Noir
Filmklassikere
Moderne film – historie og æstetik

Kim Faurschou

Kim

“Jeg er uddannet folkeskolelærer, hvorefter jeg har taget hovedfag i filosofi på Københavns universitet. Jeg har også taget fag på DPU (religion) og IT-U.
Ud over højskolearbejdet sidder jeg i bestyrelsen i Filosofisk Forum, der er et foredrags- og debatforum, hvor jeg også får dyrket mine filosofiske lyster. Jeg er også timelærer på Ergoterapeutskolen i København, hvor jeg underviser i videnskabsteori og forskning for de bachelorstuderende.

Jeg blev højskolelærer fordi, der ingen formelle krav er til, hvad der skal ske i undervisningen. Højskolen er en fri mulighed for at undre sig sammen og udfordre hinandens forståelse af tilværelsen.
Jeg bor på højskolen sammen med Helle, der er IT-konsulent. Sammen har vi Magnus, der er født i 2003.”

mail_iconSend en email til Kim Faurschou

Kim underviser i:
Filosofi
Etik
Medicinsk etik
Psykologi
Mediefilosofi
Sociologi
Politiske ideer

Mads Fuglede

Mads

Født 1971. Cand. mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet.

“Jeg har altid set højskolen som en af de vigtigste kulturbærende institutioner i det danske samfund. Jeg har undervist på flere forskellige højskoler rundt omkring i landet. Meget af min tid går med at følge med i udviklingen i USA – det er min altoverskyggende interesse, hvilket de fleste danske medier er klar over, hvorfor jeg ofte bruges her til at kommentere USA-relaterede spørgsmål.”

mail_iconSend en email til Mads Fuglede

Mads underviser i:
Amerikansk politik
International politik
USA’s historie og identitet

Mette Heister

Født 1975. Uddannet fra Københavns Universitet i musik, film- og medievidenskab.

“Siden mit eget højskoleophold som 19-årig har jeg brændt for at vende tilbage til højskolen som lærer – og det endte heldigvis med at blive på Grundtvigs Højskole. Jeg er selv aktiv musiker og sanger i mange forskellige sammenhænge, både i bands og kor og underviser ved siden af højskolen børn og unge i klaver og sang på en privatskole.

Jeg bor i Farum i et lille hus sammen med mine to rytmebørn Rasmus og Lærke og min kæreste Ulrik, som er trommeslager.”

mail_iconSend en email til Mette Heister

Mette underviser i:
Rytmisk sammenspil
Rytmisk kor
Teater

Henning Hjorth

Henning

Uddannet på Danmarks fotografiske billedkunstskole Fatamorgana.

“Jeg har arbejdet i fotogruppen Ragnarok i syv år og har haft mit eget firma som fotograf i snart fem år. Ud over at undervise, så løser jeg til dagligt fotoopgaver for bl.a. fagblade, aviser og magasiner. Jeg har været gæstelærer på Den Røde Højskole i Svendborg og på Fatamorgana.

Fritiden bruger jeg på fodbold og yoga. Jeg er kæreste med Karina, der er journalist og sammen har vi en lille datter Lara, født i 2005. Vi bor i en lejlighed på det ydre Nørrebro i Kbh.”

mail_iconSend en email til Henning Hjorth

Henning underviser i:
Foto og Photoshop
Fotojournalistik
Yoga

Marianne Stougaard Iversen

Marianne

Født 1975. Uddannet cand. mag i religionshistorie og dansk fra Københavns Universitet i 2005.

“I januar 2007 startede jeg som lærer på Grundtvigs Højskole, og jeg nyder dagligt at være en del af et sted, hvor der er højt til loftet og masser af plads til at udfolde og udvikle sig fagligt, socialt, kreativt og fysisk.

I oktober 2007 lagde jeg Københavns nordvest-kvarter bag mig og flyttede i lærerbolig på højskolen, hvor jeg bor sammen med min kæreste.”

mail_iconSend en email til Marianne Stougaard Iversen

Marianne underviser i:
Religion og livsanskuelse
Religionsfilosofi
Islam og Europa
Levende poeters klub
Krop og grænser
Løb og styrke
Kom i form

Louise Krage

Louise

Louise er født i 1976. Hun er skolens studievejleder.

“Jeg er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og jeg arbejdet i Danmarks Radio, primært på P3, hvor jeg blandt andet har været producer og tilrettelægger på programmer som ”Kronsj” og ”Mads og Monopolet”. Men jeg valgte at vinke farvel til DR og goddag til Grundtvigs Højskole, fordi jeg altid har drømt om at undervise.

Jeg underviser primært i to fag: journalistik og rytmisk sammenspil:
Journalistik er et fantastisk levende fag, hvor man kan bruge sig selv, sit sprog, sin nysgerrighed og kreativitet til at fortælle historier, og jeg nyder at dele min fascination med eleverne på skolen. Jeg har erfaring i at undervise i rytmisk sammenspil fra en anden højskole, og jeg synes det er skønt at få både nybegyndere og øvede til at opleve det kick man får, når musikken pludselig svinger.

Jeg er kæreste med Ulrik, der er fotograf og sammen har vi to dejlige unger, Vilma og Kaj. Vi bor i en villalejlighed ved Utterslev Mose i København.”

mail_iconSend en email til Louise Krage

Louise underviser i:
Journalistik
Rytmisk sammenspil

Søren Lerche

Søren

Født 1975. Uddannet i kommunikation, kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet. Er udover at være lærer også projektleder og presseansvarlig.

“Jeg mener, at højskolen skal bevares som en osteklokke, der skaber en unik ramme for venskaber og personlig udvikling. Men samtidig skal højskolen være en åben institution, der inviterer offentligheden ind til kulturelle og politiske debatter samt bevæger sig ud og sammen med andre aktører arrangerer debatter rundt omkring i landet. Håber vi ses.

Jeg bor i hus på skolen sammen med min kone Signe og vores piger Flora Carmen og Anna Petra.”

mail_iconSend en email til Søren Lerche

Søren underviser i:
Politisk kommunikation
Radikalisering
Sociale medier og samfund

Henrik Rasmussen

Født 1964. Er uddannet fra Københavns Universitet i litteraturvidenskab og spansk og har siden taget en uddannelse i Analytisk journalistik på Journalisthøjskolen.

“Før jeg kom til højskolen i 1999 arbejdede jeg for forskellige forlag, underviste lidt på universitetet og en daghøjskole samt forfattede en bog om den spanske digter Federico Garcia Lorca og – i samarbejde med andre – Gads Litteraturleksikon. Jeg bor på Østerbro i København med min hustru Sara, som studerer filosofi, og vores søn Emil født i 2005.”

mail_iconSend en email til Henrik Rasmussen

Henrik underviser i:
Moderne verdenslitteratur
Ny dansk litteratur
Journalistik
Forfatterværksted
Retorik
Boldspil

Ditte Thomassen

Ditte

Født 1979. Cand. mag. i historie og religionsvidenskab fra henholdsvis RUC og KUA. Har desuden fulgt kurser på bl.a. Københavns Tilskærerakademi, Værkstedet for smykker og brugsting og Ravstedhus.

“Som højskolelærer får jeg afløb for både det kreative og det boglige – herligt! Jeg bor i en af højskolens boliger sammen med min kæreste Anders og vores datter Silje, der blev født i september 2008. Nu er jeg tilbage efter barsel.”

mail_iconSend en email til Ditte Thomassen

Ditte underviser i:
Dansk sprog og kultur
Smykkeværksted
Tekstil og design
Religion i det 21. århundrede
Propagandafilm

Ole Vind

Ole

Født 1944. Lærer på skolen fra 1976 til 2009, nu pensionist og skolens lokalhistoriker, arkivar og bibliotekar samt undertiden gæstelærer.

“Jeg er dr. phil. i idéhistorie med særlig interesse for historiefilosofi, religionshistorie, Kina, Grundtvig og kritisk samfundsdebat. Jeg bor sammen med min kone Anna Marie få hundrede meter fra højskolen.”

Tue Winther

Tue Winther

Født i 1979. Cand. mag. i Medievidenskab og Historie fra Københavns Universitet.

“Jeg ser højskolen som et sted, hvor det ikke handler om at vide, men om gerne at ville vide og om at have lysten og modet til at være en del af et fællesskab. Jeg har tidligere arbejdet som tv-tilrettelægger på kulturprogrammet ”Smagsdommerne” og har desuden beskæftiget mig med forskellige former for kulturformidling på Det Kongelige Teater. Jeg bor i København sammen med min kæreste Ditte, som er psykolog.”

mail_iconSend en email til Tue Winther

Tue underviser i:
Filmproduktion
Dokumentarfilmproduktion
Volleyball
Opera

Tue West

tuewest_album_med_20031021_260x260

Tue West har undervist på Grundtvigs Højskole i efteråret 2009 og forsætter med at underviser i rytmisk sammenspil i 2010.

Tue er Musiker, sangskriver, producer. Har udgivet 3 soloalbums, solgt over 80.000 albums, modtaget DMA pris, modtaget kunstpris (fra statens kunstfond). Tue er tit aktiv i københavnske kunst/musikprojekter. Han turnerer flere gange om året.

“Den danske højskole er mit andet hjem”

“Har rejst land i rige rundt i en årrække og besøgt de fleste højskoler. Grundtvigs er lige i min ånd og samtidig dejlig tæt på mit hjem og arbejde i Kbh. Jeg suger til mig af energien, kreativiteten og impulserne og blander det hele ind i musikken og undervisningen..”

Tue West underviser i:
Rytmisksammenspil 1
Rytmisksammenspil 2

Helle Degn

Født 1984. Bachelor i statskundskab og psykologi fra Københavns Universitet 2009.

Jeg interesserer mig især for international politik og den trejde verden. Jeg har prøvet kræfter med udviklingsarbejdet som volontør i Indien og har flere års erfaring med ngo-arbejde. Jeg har arbejdet både for Folkekirkens Nødhjælp og Amnesty International. Her jeg fået erfaring med presse-, pr- og lobbyarbejde, men også med at undervise. Som praktikant i Amnesty International hjalp jeg med at motivere og klæde folkeskolelærere på til at kunne undervise deres elever i menneskerettigheder.

Jeg brænder for kommunikations- og formidlingsfeltet, hvor jeg også kan bringe min viden fra psykologien i spil. Jeg har et kreativt sind og elsker at debattere. Det vil mine undervisningstimer bære præg af.

Jeg bor på Nørrebro i København med min kæreste, Jonas Helth Lønborg.

Helle Degn underviser i:
Udvikling i Afrika
Sociale medier og samfund
Personlighedspsykologi

Signe Høj Nielsen

Født 1982, cand.comm. i Kommunikation og Virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet. Signe er ud over at være lærer også ansat som projektleder.

Jeg brænder for kommunikation, og det bliver også den kommunikationsfaglige vinkel, jeg kan bidrage med i undervisningen.

Inden jeg kom til Grundtvigs Højskole har jeg blandt andet arbejdet med kommunikationsrådgivning i et privat konsulenthus, men folkehøjskolerne har en helt særlig plads i mit hjerte. Jeg voksede op på en højskole, hvor vi boede mens min far underviste der i mere end 10 år. Jeg føler derfor også, at jeg nu er vendt tilbage til mine rødder.

Signe underviser i:
Sociale medier og samfund

Tilbage til toppen

Udskriv