Home > Lange Kurser > HF enkeltfag og VUC

HF enkeltfag og VUC

vuc nordsjællandGrundtvigs Højskole samarbejder med HF på VUC Nordsjælland

De seneste år har det været muligt som elev på Grundtvigs Højskole følge et eller to fag på HF og aflægge eksamen, mens du er elev på højskolen. Du vælger selv fag og niveau.

Hvordan kan du læse på VUC?
Der er forskellige måder at læse HF-fag på VUC Nordsjælland. En måde er at følge undervisningen på HF f.eks. tirsdage og/eller torsdage enten om morgenen, eftermiddagen og/eller aftenen. En anden måde er at være selvstuderende. Hvis du f.eks. har filosofi på højskolen, kan du melde dig som selvstuderende i faget på HF. Endelig er der mulighed for at være flex-kursist, som er en mellemting mellem at være almindelig kursist og selvstuderende.

Du har også mulighed for at starte på fag af et års varighed selv om du kun er på højskolen i 4 måneder. Du kan efterfølgende fuldføre studiet på dit lokale VUC eller i enkelte fag fortsætte på VUC-Nordsjælland som fjernstuderende via internettet.

Yderligere information:
Da mulighederne er mange og komplicerede henviser vi til, at du direkte kontakter studievejlederne på HF på VUC-Nordsjælland i Hillerød på tlf. 48 20 16 20.

Udskriv