Vi starter med en generel indføring i politiske kampagner. Hvordan tænker de politiske partier og deres strateger? Hvordan bruger man sociale medier strategisk og demokratisk. Hvordan kommunikerer man i massemedier og hvad er spin? I får mulighed at lave jeres egen politiske kampagne eller event. Her får I mulighed for at arbejde sammen med politiske partier, foreninger, organisationer mm.
Faget har hovedfokus på kampagner og events, hvor I selv skal planlægge en kampagne/event og realisere den. I får et indblik I hvad Obama har bragt af nye tiltag til den politiske kommunikation. Vi vil have mere generelle diskussioner om demokrati, politik, deltagelse, mobilisering og inddragelse.
Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis ude i virkeligheden samt planlægning af kampagner på skolen og uden for skolen.
Dem der har lyst til at lave kampagne i forhold til Det Arabiske Forår kan arbejde dette emne, andre kan selv udvælge et politisk emne de ønsker at arbejde med.
Faglærer: Søren Lerche
Video:
Søren Lerche, der underviser i politisk kommunikation på Grundtvigs Højskole, fortæller om hvorfor eleverne har været en del af Frank Jensens og Bo Asmus Kjeldgaards valgkamp.
Frank Jensen fortæller hvordan elever fra Grundtvigs Højskole i uge 43 har været en del af hans kampagne.
Alexander Savelyev er tidligere elev på Grundtvis Højskole. Han er politisk aktivist i Rusland, har studeret politisk kommunikation på Grundtvigs Højskole og i en uge deltaget i Frank Jensens valgkampagne. Han fortæller om forskellen på danske og russiske forhold.
Simon Due er tidligere elev på Grundtvigs Højskole. Han har studeret politisk kommunikation på Grundtvigs Højskole, hvor han i en uge deltog i Frank Jensens valgkampagne.
Eleverne der førte valgkamp for Bo Asmus Kjeldgaard producerede bla. denne video, som SF har brugt på Facebook

