Teater

3484lille Faget teater åbner op for en verden af muligheder…og vi skal arbejde med nogle af dem.

En del af dét at spille teater er at turde smide hæmningerne, lægge selvkritikken på hylden og springe ud i det! Lyder det skræmmende? Så prøv alligevel, for der er et helt hold til at gribe dig, når du springer.
Vi starter alle timer med at løsne op og få os en god griner ved at lege og bevæge os.
Vi skal lave teatersport, hvor vi improviserer, associerer og samarbejder i større eller mindre grupper.
Tankerne får til tider frit spil – og i dette fag kan næsten alle idéer bruges til noget!

Du kommer til at skulle læse brudstykker fra manuskripter, spille små og større roller og blive tryg ved at stille dit spil til skue. Forhåbentligt kommer du til at opleve dig selv og de andre på holdet fra nye og ukendte sider.
Om vi ender med et produkt/en forestilling beslutter vi sammen i løbet af modulet.

Faglærer: Mette Heister

Udskriv