Natur og bevægelse tager udgangspunkt i det derude og vil udfordre dig både teoretisk og fysisk
Faget handler om vores syn på naturen før og nu. Om hvordan skove og søer har udviklet sig fra at være kongens ejendom og landbrug til at blive folkeeje og en stor legeplads for både børn og voksne.
Vi skal et kig ind i det der i dag er blevet et naturligt frirum for turister og danskere, der nærmest lokkes med godbidder for at fremme sundhed og velvære i den brede befolkning.
I ”natur og bevægelse” fokusere vi også på hvordan vores og andre kulturer opfatter naturen i dag. Opleve nogle af de mange måder skoven i dag har åbnet op for at vi alene eller sammen med andre, kan nyde eller blive udfordret.
I samarbejde med Gripskov lærer du at gøre brug af kort, kompas og GPS med henblik på at vandre, løbe, cykle efter kortsignaturer, ruter eller nogle af de tusindvis af skatte som bruges i det verdensomspændende Geocaching.
Hvis vejret er med os får du også en introduktion i klatregrej, teknik og lidt sjov i træerne og så skal vi i slutningen af de 8 uger lave vores egen shelter / ly med bål, gourmet bålmad, primitiv sauna og overnatning.
Det er en god ide at medbringe din egen cykel, som ikke behøver at være en mountainbike
Underviser: Martin Voldum-Clausen

