Dans – Leg – Bevægelse + SMIL!
Deltagernes hæmninger placeres hjemme på værelset, så vi sammen kan skabe masser af sjove stunder gennem leg, bevægelse og dans.
Undervisningen målrettes det mere feminine udtryk i dansen, og vi skal turde smide hæmningerne når hofterne roterer til rytmer der lægger op til bevægelse. Og vi skal også turde lege og sætte udfordringer op for hinanden for at finde ind til de øvelser, der giver glæde samtidig med at vi får sved på panden.
Kort og godt handler det om at opdage hvorfor og hvordan motion påvirker vores psykologiske velvære.
Bemærk vi kører uden pause (de er indlagt som korte breaks i den 1½ time vi er i gang)
Desuden starter vi ALLEREDE klokken 13.30 om tirsdagen!
Underviser: Lone Ritsmar Illum
Om Lone Ritsmar Illum
Født 1970 – bor i Hillerød sammen med Carsten, mine 2 døtre på 11 og 14 år samt 3 bonusbørn i alderen 11-19 år.
Jeg er oprindelig uddannet bioanalytiker og laboratorietekniker, og har arbejdet som synteselaborant i medicinal kemi gennem 15 år hvor jeg har været med til at fremstille potentielle lægemidler til behandling af forskellige sygdomme indenfor Central Nerve Systemet.
Jeg har hele livet dyrket masser af gymnastik. Som barn var jeg elitegymnast indenfor Rytmisk Sports Gymnastik og bevægelse af kroppen til musik har altid inspireret mig enormt. Jeg har gennem årene taget et hav af inspirationskurser og korte uddannelsesforløb indenfor gymnastik. Jeg blev uddannet indenfor ”Børn i Bevægelse” i 2005, som step- og aerobicinstruktør i 2008 og Zumba instruktør i 2010.
Jeg har gennem de sidste 12 år undervist i gymnastik, leg, dans og bevægelse.

