Rytmisk sammenspil er for alle, der har lyst til at spille musik og prøve at være en del af et band.
Vi roterer på instrumenterne alt efter hvem, der kan spille på hvilke instrumenter, og har du ikke spillet på noget instrument før, så kan du sagtens lære det og være med! Der er plads til alle – både øvede og begyndere.
Vi spiller forskellige numre, som egner sig til netop vores hold – og det er alt fra pop, rock og country til R&B og soul. Målet er først og fremmest at få musikken i gang og mærke glæden ved sammenspillet. Du vil få en fornemmelse af, hvordan det føles at være en del af et band, og du vil opleve, at det kan lade sig gøre at være med, selvom du måske ikke troede, du kunne!
Vi plejer at afslutte faget med en lille koncert for skolen, og trods sommerfugle i maven og sceneskræk, ender det altid med taktfaste klapsalver og ekstranummer.
Faglærere:
Tue West

