Politiske ideologier – sikke noget bras!
I 1983 sagde daværende statsminister Poul Schlüter, at politiske ideologier – det er noget bras! Politiske ideologier skulle efter sigende været noget håbløst umoderne, som vi heldigvis har efterladt på historiens og industrisamfundets lodseplads. Denne opfattelse blev ikke mindre, da Berlinmuren faldt i 1989 og det liberale demokrati og den kapitalistiske markedsøkonomi stod tilbage som den eneste mulige samfundskonstruktion. Nu kunne al den snak om ideologier endelig blive bragt til ende. Nu kunne vi alle få fladskærm, rentefrie lån og uendelig friværdi.
Men er ideologiens tidsalder virkelig overstået? Er der ikke ideologi på spil i alt, hvad vi gør? At vi ikke kan forestille os noget alternativ til den nuværende samfundsformation, er det ikke det tydeligste bevis på, at ideologien har fat i os, som aldrig før?
I dette fag skal vi snakke om politiske ideologier, vi skal snakke om forskellene på de tre gamle ideologier, nemlig socialisme, konservatisme og liberalisme, og vi skal prøve at forstå, hvilke ideologiske grundpiller det nuværende samfund hviler på.
Vi skal også kritisere ideologierne – bedrive ideologikritik slet og ret. Måske kan vi diskutere, analysere og tænke os hinsides Schlüters holdning, og indse, at ideologier bestemt ikke er noget bras.
Underviser: Benjamin Ask Popp-Madsen

