Den 11. september 2011 markerer tiåret for angrebet på World Trade Center i New York.
Men hvad skete der den 11. september 2001? Og hvilken betydning fik 11/9 i dansk politik i tiåret som fulgte? Var bragene, da WTC styrtede sammen, det kakofoniske startskud for ændringer i bl.a. dansk udenrigspolitik, kulturpolitik og integrationspolitik? Eller markerer 11/9 2011 blot tiåret for et spektakulært terrorangreb mod et spektakulært bygningsværk?
Over seks undervisningsgange undersøger vi om, og i så fald hvilken, betydning 11/9 fik i et dansk perspektiv – med et udblik til den europæiske scene.
31/08: Hvad skete der egentlig den 11/9 2001? Og hvad var reaktionen i Danmark de første 72 timer efter?
05/09: Hvad skete der i de første 12 måneder efter 11/9? Valget i Danmark i 2001.
12/09: Udenrigspolitik og sikkerhedspolitik.
26/09: Kulturpolitik.
03/10: Udlændinge- og integrationspolitik
10/10: Afrunding.
Kursusformål
Formålet med kurset er todelt:
- dels vil højskoleeleverne, i løbet af seks uger, få mulighed for at undersøge, fundere og diskutere følgerne af en markant begivenhed i udlandet en dansk kontekst
- dels vil højskoleeleverne få indblik i 11/9 og nogle af de begivenheder, som fulgte i årene fra 2001 til 2011 frem til i dag.
Kursusbeskrivelse
Hver uge vil du blive præsenteret for begivenheder, som fulgte i ti-året efter 11/9, i form af et mindre oplæg og efterfølgende gruppeopgaver og diskussioner. Du vil få udleveret offentlige tilgængelige kildetekster i undervisningen og se offentligt tilgængeligt arkivmateriale fra perioden.
Underviser: Tallat Rønn Shakoor

