Kurset er en blanding af gamle og nye teknikker og materialer. Jeg tager udgangspunkt i de forholdsvis enkle teknikker og effektfulde og smukke former, såsom snoning, strik, udsavning, lodning og blander det med skrot, porcelæn og art clay.
Vi laver tingene fra bunden og når et par af de basale teknikker igennem, så kurset kan give dig redskaberne til senere at arbejde videre på egen hånd, men der skal også være tid og mulighed for at du kan afprøve egne idéer og sjove indfald undervejs.
Smykker behøver ikke at være dyre, men du skal regne med en startpris på ca. 50 kr. til materialer. Ellers er det op til din egen kreativitet og dit valg af materialer, hvor meget materialeudgifterne løber op i og smykkeskrinet skal fyldes.
Faglærer: Ditte Thomassen
Skemaer og fagoversigter:
Efterår 2010
Forår 2011

