Selvrealisering

Er selvrealisering et egoistisk projekt, eller har du også brug for det andet menneske?
Hvad er det gode liv? Hvordan får jeg mest muligt ud af mit liv? Og hvordan får jeg min kæreste til at elske mig? – Måske kan alle problemerne løses gennem selvrealisering?

Selvrealisering er forestillingen om, at ethvert menneske har et utal af ubevidste ressourcer og potentialer, som venter på at blive realiseret. Det gode og det sande er ikke længere en ydre værdi, vi skal tilstræbe men en indre værdi, vi skal udleve og realisere.

Før i tiden havde vi brug for Gud for at blive frelst, men Gud er død. Og måske havde vi alligevel slet ikke brug for ham. Måske gælder det i stedet om at finde ud af, hvem jeg virkelig er, det autentiske mig, mit sande selv. Gud er død, men selvet lever.

Men betyder selvrealisering, at man bare skal gøre det, man har lyst til? Og står andre mennesker i vejen for min egen selvrealisering? Eller har jeg brug for det andet menneske for overhovedet at blive et selv? Pludselig bliver det også et spørgsmål om etik, ansvar og fællesskab.

Vi udforsker de storslåede muligheder for det frivillige selvrealiseringsprojekt men ser også på de farer der opstår, hvis selvrealisering bliver et krav fra uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser eller måske endda fra vennerne.

Underviser: Christian Hjortkjær

Udskriv