På de lange kurser har vi normalt mellem 60 og 90 elever. Størstedelen er mellem 18-25 år, mens nogle enkelte er ældre. Man skal som minimum fylde 18, mens man går på skolen.
Du kan vælge mellem kurser af forskellig længde (fra 8 – 36 uger). Året er bygget op af moduler af 8 eller 12 ugers varighed – de fleste vælger at tage to moduler i træk og gå her enten hele foråret eller hele efteråret. Se nærmere under Tilmelding.
Hvornår kan jeg starte i 2012?
Du kan starte den 4.marts, 26.august eller den 21.oktober.
Klik her for tilmelding og startdatoer.
Hvad koster det?
Basisprisen for et højskoleophold er 1.150 kr. pr. uge i foråret og 1.050 kr. pr. uge i efteråret - men der er en lang række muligheder for tilskud og flere andre ting, der spiller ind på opholdets endelige pris.
Læs meget mere om priser og tilskud her.
Hvilke fag kan jeg vælge?
Vores fag er inddelt efter 8 hovedområder:
- 1. Politik og globalisering
- 2. Journalistik og fotojournalistik
- 3. Film og litteratur
- 4. Filosofi og livsanskuelse
- 5. Kunst og Design
- 6. Musik, teater og bevægelse
- 7. Kommunikation
- 8. Politiforberedende fag
Vi har desuden forberedende fag til Politiskolen.
Du sammensætter selv dit eget skema ud fra dine personlige interesserer, og er altså ikke bundet til en enkelt af disse linjer.
Du kan se, hvilke fag vi udbyder næste semester, og hvordan du kan sammensætte dit skema, ved at klikke på linket neden for:
Koncerter, foredrag og teater mm.
Men højskolen er ikke kun fag. Kig i kalenderen og Set & Sket for at se de mange tilbud, der er uden for undervisningen. I kalenderarkivet kan du se, hvad der tidligere er foregået på skolen.
Vi får tit besøg ude fra af bands, politikere, forfattere mv. Vi har blandt andet haft besøg af bandet The Raveonettes, musikeren Troels Gustavson, rapperen Per Vers, instruktør Per Fly, debattører som Iman Abdul Wahid Pedersen, Ulla Terkelsen og Anders Jerichow samt politikere som Svend Auken, Lars Barfoed og Sten Gade. Desuden tager vi jævnligt ud og oplever teater, udstillinger og mange andre ting i fx København.
Rejser
På hvert semester ligger der som minimum en studierejse. Vi tager blandt andet til Washington, New York, Barcelona, Jordan og Berlin.
Læs mere om studierejserne her.

