Home > Korte Kurser > Sommerkurser 2012 > Uge 29: Korsang i leg – ved Julie Smed Jensen

Uge 29: Korsang i leg – ved Julie Smed Jensen

julie340 Kor og demokrati

Korsang i leg med Martin Lutz

Hvis du kan lide at synge og fordybe dig i en musikalsk proces i fællesskab med andre, så er Grundtvigs højskole i uge 29 det rette sted for dig at være! Her sættes klassisk korsang i et legende møde med professionelle musikere, foredragsholdere og skønne højskoletraditioner.

En kor-uge i højskolens rammer lægger op til refleksion. Under overskriften ”Kor og demokrati” skal vi synge, snakke, synge, reflektere, synge o.s.v.. Hvorfor opdelinger i blokke i et demokrati? Og hvorfor opdeling af musik i enten ’klassisk’ eller ’rytmisk’? Hvordan er kor og demokrati i belyst i et historisk perspektiv – er der kormusik, der afspejler dette?

Vi skal åbne stemmer, lytte, synge, samles i en fælles proces, lære nyt, synge i grupper, lege, blive en helhed, synge udenad og meget andet. Der er ikke én enkel vej til at opnå et musikalsk resultat. Mange parametre er i spil i processen både hos den enkelte korsanger og i gruppen som helhed. Vi skal lege med udtryk bag sangen, fordi klangen og stemmebrugen påvirkes af det nærvær og den bevidsthed, vi har bag tonerne.

Korkurset i uge 29 er det fjerde sommer-korkursus Julie Smed Jensen står for på Grundtvigs højskole. Gennemgående for Julies kurser er det legende aspekt i musikken og mellem de udøvende. Sommeren 2009 var kurset en leg mellem kor og 2 jazzmusikere, sommeren 2010 en leg mellem kor og slagtøj og i 2011 en leg mellem kor, orgel og tre messingblæsere.

I 2012 bliver kurset en leg mellem korsangere og komponist og jazzmusiker, Martin Lutz.
Martin Lutz (f.1974) komponerer både klassisk og rytmisk musik og har skrevet en lang række nyromantiske korværker inspireret af nordiske komponister som Niels La Cour, Bo Holten, Per Skriver og Javier Busto. Som jazzmusiker, – komponist og -arrangør spiller han i række sammenhænge – bl.a. i sin egen sekstet, Martin Lutz Group. Hans kompositioner har rødder i amerikansk souljazz, afrikansk jazz (M.L. er opvokset i det det sydlige Afrika) og den mere lyriske, nordiske tone.
Han har udgivet adskillige albums og en lærebog i at spille rytmisk klaver. Hans musik er blevet spillet i både radio og tv, og han har arbejdet på flere musicalproduktioner som komponist og arrangør.

Rabat på 33% hvis 5  eller flere fra samme kor tilmelder sig sammen – telefonisk tilmelding på 4826 8700.

Kordirigent: Julie Smed Jensen
Kursusleder: Ditte Thomassen 

Om dirigenten:
Julie Smed Jensen er uddannet cand. mag. i musik med en Musikpædagogisk Kandidatspecialisering i Korledelse fra Aalborg Universitet. Er dirigent for Koret Paradox på Vesterbro og for Elverhøjkoret i Lyngby-Taarbæk. Derudover er Julie leder af Spirekor- og Børnekor v. Vallensbæk Musikskole.
Julie har bl.a. været dirigent for kammerkoret Cantilena i Århus, hvor hun har uropført korværker af Per Skriver, John Frandsen, Bertel Brodersen og Erik Bach, samt indstuderet kor- og orkesterværker som Cantilena har opført i samarbejde med Århus Symfoniorkester.
I studietiden i Aalborg arbejdede Julie bl.a. med eget kammerkor: Artsemble, med hvilket hun uropførte korværker af nordjyske komponister. Julie har desuden arbejdet med jazzkor og egen vokalkvintet, samt sunget i Musikstuderendes Kammerkor, AAU, hvor hun også har gæstedirigeret. Som instrumentalist har Julie spillet tenorsaxofon og klarinet i div. Big Bands.
I perioden 2004-2008 har Julie bl.a. været producer v. Mogens Dahl Koncertsal og Mogens Dahl Kammerkor og har været med i opstart og udvikling af dette.

 

SØNDAG 15/07-12 MANDAG 16/07-12 TIRSDAG 17/07-12 ONSDAG 18/07-12 TORSDAG 19/07-12 FREDAG 20/07-12 LØRDAG 21/07-12
9:00 – 9:45
Dagens tanke
9:00 – 9:45
Dagens tanke
9:00 – 9:45
Dagens tanke
9:00 – 9:45
Dagens tanke
9:00 – 9:45
Dagens tanke
8:30 Brunch
10:00 – 12:00
Korprøve
10:00 – 12:00
Korprøve
10:00-ca.15.00
Udflugt til DR Koncerthuset med madpakker
10:00 – 12:00
Korprøve
10:00 – 12:00
Korprøve med Martin Lutz
 9:30
Fælles farvel
16:00 – 17:00
Indkvartering
12:15
Frokostpause
12:15
Frokostpause
12:15
Frokostpause
12:15
Frokostpause
17:00
Rundvisning

17:30
Velkomst i foredragssalen
14:30 – 17:00
Korprøve
14:30 – 17:00
Korprøve
16:00 – 18:00
Korprøve
14:30 – 17:00
Korprøve
14:00 – 15:30
Korprøve med Martin Lutz

16:30 – 17:30
Koncert og fernisering
18:15: Aftensmad 18:00: Aftensmad 18:00: Aftensmad 18:00: Aftensmad 18:00: Aftensmad 19:00: Festmiddag
19:30 – 21:00
Korprøve
19:30
Foredrag v. sociolog Henrik Dahl
19:30 – 21:00
Foredrag om sang i historisk perspektiv v. Ursula Geisler
19:30 – 21:00
Korprøve med Martin Lutz
19:30 – 21:00
Musikalsk foredrag v. Martin Lutz
Martin Lutz Group underholder
21:15
Aftensang fra højsk.sangbog
21:15
Aftensang fra højsk.sangbog
21:15
Aftensang fra højsk.sangbog
21:15
Aftensang fra højsk.sangbog
21:15
Aftensang fra højsk.sangbog

Faste tider:
08:00 Morgenmad
09:00 Morgensamling: Dagens tanke
12:15 Frokost
15:00 Kaffe/the og forfriskning
18:00 Aftensmad
21:00 Aftenkaffe/the og aftensang

 

 

Udskriv