Home > Korte Kurser > Sommerkurser 2012 > Uge 28: Sangskrivning ved Tue West

Uge 28: Sangskrivning ved Tue West

tue-west-2011 En uges intensivt sangskrivningsforløb.

Sanger og sangskriver Tue West vil stå i spidsen for en uge, der vil stå i den musikalske kreativitets navn.

Inspiration, workflow, tekstuniverser, sangenes levevilkår, energien mellem sang og artist/band, indspilning, sound og meget mere vil flyve gennem luften. Co-writing og nye vinkler vil helt sikkert opstå, og sidst men ikke mindst vil det være en unik mulighed for at mødes med andre sangskrivere og skrive/spille/udtrykke for hinanden.

Som undervisere på kurset kommer, udover Tue West, to anerkendte sangskrivere for at inspicere og inspirere og fortælle om deres forhold til kunsten og kreativiteten.

jacob-bellens Den ene er Jacob Bellens fra bandet I got you on tape.  Forsanger og sangskriver i det prisbelønnede Indieband, der lige nu topper deres tilslutning so far. Bandet har fået hul igennem til Europa og har samtidig opnået så meget anerkendelse i DK at deres turnéer udvides jævnligt. Første danske navn på årets Roskilde Festival program, og så kigger Jacob lige forbi ugen efter. Han skal agere gæstelærer, fortælle om sin karriere, inspirationskilder, skrivemetoder, samt spille lidt for os. I got you on tape har bl.a modtaget P3 prisen i 2010.

carl-emil Den anden er Carl Emil Pedersen fra bandet Ulige numre. Forsanger og sangskriver i et af ungdommens mest anerkendte nye acts. Nummeret “København” har høstet roser langt inde i den hærdede musibrance og trods bandets korte levetid er de allerede nomineret til Steppeulv-priser i år. Carl Emil er inviteret for at fortælle om sin tilgang til både sangskrivning og musikbrancen, der jo er i total forandring og til at give lidt smagsprøver på sangskrivningen.

Et nybygget studie i Frederiksværk vil være til rådighed, og vi regner med at tage et par ture derop i løbet af ugen.

Udover det vil der være rig mulighed for at prøve konstellationer af på skolen, medbringe gear/instrumenter og producere/arrangere de gode sange, der forhåbentlig bliver til i løbet af ugen.

Tue West har fem albums bag sig i eget navn og ét med det engelsk/danske band Jaruni, Moura and Wesko. Ydermere har han produceret flere albums for andre artister og for sig selv og har som sangskriver/artist/producer stået bag mere end 30 radiosingler. Han har vundet adskillige priser, bl.a. P3’s talentpris, Danish Music Award og Statens Kunstfonds pris for rytmisk musik. Tue West er fast tilknyttet Grundtvigs højskole som underviser i Rytmisk sammenspil og sangskrivning.

Kursusleder: Tue West

PROGRAM

Søndag den 8. juli
16.00 – 17.00 Ankomst og indkvartering. Te, kaffe og brød.
17.00 – 18.00 Rundvisning på skolen
19.00 Velkomst ved kursusledere
19.15 Opstart. Snak. Lyt. Udfordringer. Stilarter. Tekstemner.

Mandag den 9. juli
  9.00 Morgensamling
10.00 Sangskrivning på kommando med medfølgende værktøjer til inspiration
14.00 Jacob Bellens starter forløb
19.30 Musikalsk orienteringsløb

Tirsdag den 10. juli
  9.00 ”Musikmennesket” Foredrag ved Flemming Agerskov
11.15 Sangskrivning og inspiration ved Jacob Bellens
14.00 Sangskrivning og inspiration ved Jacob Bellens
19.30 ”Bulgarsk kormusik” Foredrag ved Maria Kynne fra vokalgruppen GLAS
21.30 Åben sangskriverscene og minikoncert med Jacob Bellens

Onsdag den 11. juli
  9.00 Foredrag om jazz
10.30 Sangskrivning og inspiration ved Jacob Bellens og Carl Emil Pedersen
14.00 Sangskrivning og inspiration ved Jacob Bellens og Carl Emil Pedersen
19.30 ”Undergrunds- og upcomingscenens tilstand” Interview med Jacob Bellens og Carl Emil Pedersen
21.00 Friluftskoncert med husorkestret ”The Grundtvig Experience”

Torsdag den 12. juli
9.00 Morgensamling
10.00 Hele dagen vil der være sangskrivning og indspilninger. Studie/studiegear og evt.kamera vil være til rådighed.
21.00 Bålaften

Fredag den 13. juli
9.00 Morgensamling
10.00 Afrunding og finpudsninger
14.00 Afrunding og finpudsninger
17.00 Koncert med Rytmisk kor
18.30 Festmiddag med underholdning, sang, dans, diskokugle og bar
Sen aften: Koncert med Sangskrivningsholdet

Lørdag den 14. juli
8.30 Brunch
9.30 Fælles afsked i spisesalen

Værelset skal være tømt senest kl.10.00
Afrejse inden kl.12.00


Faste tider:

8.00          Morgenmad
12.15        Frokostpause
17.45        Baren åbner
18.00        Aftensmad
21.00        Aftenkaffe og – bar

Forbehold for ændringer

 

 

Udskriv