Home > Korte Kurser > Sommerkurser 2012 > Uge 27: Idéhistorisk kursus: “Krise – hvilken krise?”

Uge 27: Idéhistorisk kursus: “Krise – hvilken krise?”

Krise

Utallige er de gange i historien, hvor et samfund, en kultur, hele folkeslag og landområder har erfaret kriser, der lignede verdens undergang. Naturkatastrofer, barbariske krige, sygdomsepidemier, økonomiske krak har ramt mennesker på ubærlig og meningsløs måde.

Men ikke alt, hvad vi kalder krise, ender på denne måde. Krise betegner egentlig blot adskillelse og overgang og kan pege i både god og dårlig retning. Kriser er af forskellige slags, har forskellige områder – en flodbølge er ikke det samme som en finanskrise, f.eks. – og selv en meget kritisk situation kan indeholde værdifuld fornyelse.

Og krisereaktioner kan være præget af fiktioner mere end af fakta. Frygt  kan fremmane skrækvisioner og forestillinger om at det, der måske mistes, er fuldkommen lykke. Når tilliden til en hidtil given historisk mening og retning rystes, glemmes det, at krise i sig selv kan være et tiltrængt brud.

For en faktisk krisesituation stiller sig reelt som et åbent mulighedsfelt. Mulighed kalder på beslutsomhed, afgørelse og handling. Med det sidste i fokus vil vi analysere krisebegrebet og adskille forestillingsbilleder fra reelt indhold. Vi vil behandle krise idéhistorisk og se på den krise, der – muligvis – hersker i dag. Der vil blive inddraget politiske, sociologiske og psykologiske synsvinkler og kunstneriske udtryksformer (musik, film).

Kursusleder: Kim Faurschou

PROGRAM

 Søndag den 1. juli
15.30 – 17.30 Ankomst og indkvartering
19.30 ”I begyndelsen var krisen – krise i mytisk, eksistentielt og historisk perspektiv” ved Kirsten Klercke, mag. art. 

Mandag den 2. juli
9.00 ”Forsikring mod krise” ved Arno Victor Nielsen, mag. art.
14.30 ”Den moderne vidensarbejders krise” ved Susanne Ekman ph.d.
20.00 ”Edward Hopper” ved Kræsten Krum Byskov, højskolelærer

Tirsdag den 3. juli
9.00 ”Alt liv er væsentligt set lidelse. Om Schopenhauer og krisens permanens” ved Per Jepsen, ph. d.
14.30 “Min lykkes formel: et ja, et nej, en lige linie, et mål…” Nietzsche om modernitetens orienteringskrise. ved Martin Pasgaard-Westerman, ph.d.
20.00 Endnu ikke fastlagt 

Onsdag den 4. juli
9.00 ”Nomos og anomi – krise i sociologisk lys” ved Kim Faurschou, højskolelærer
13.30 Udflugt
20.00 ”Inside job” Oscar vindende dokumentarfilm 

Torsdag den 5. juli
9.00 “Det modernes første krise – Wien omkring år 1900″ ved Claus Christoffersen
14.30 ”Psykoanalyse og krisepsykologi. Tilfældigheder og driftsskæbner” ved Jacob Soelberg, cand. psych.
20.00 Opsamling ved kursets lærere

Fredag den 6. juli
9.00 “Den internationale verdensorden i krise” ved Bertel Heurlin, Jean Monnet professor
14.30 ”Den økonomiske krise” ved Christen Sørensen, cand. polit.
18.00 Festmiddag

Lørdag den 7. juli
Morgenmad og afrejse 

Faste tider:
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling
10.15 Formiddagskaffe
12.15 Frokost
14.00 Eftermiddagskaffe
18.00 Aftensmad
21.00 Aftenkaffe og – bar 

Forbehold for ændringer

Udskriv