Den romantiske filosofi blev udviklet i Tyskland.
Det var en kulturstrømning, som kom til at præge litteraturen, billedkunsten, musikken og ikke mindst operalivet i hele Europa op gennem 1800-tallet. Både kunstnere og publikum dyrkede det idylliske, naturen, anelsen, intuitionen og de stærke følelser. Nationalismen blomstrede. Revolutionerne brød ud, og Tyskland og Italien opstod som nye og mægtige nationer.
Alt dette danner den spændende baggrund for en fascinerende uge med opera på Grundtvigs Højskole. Gennem en lang række foredrag og forevisning af nogle af tidens centrale operaer giver kurset deltagerne et overblik over, hvordan romantikken både politisk, historisk og kulturelt påvirkede operatraditionen på hver sin måde i de tre store og vigtige lande Frankrig, Tyskland og Italien.
Kursusledere: Lilo Sørensen, Thomas Milholt og Ole Vind
Lilo Sørensen er cand.mag. i musik og teatervidenskab med speciale i opera. Thomas Milholt er cand.mag. og journalist med speciale i jazz og opera. Ole Vind er højskolelærer, cand. scient og dr. phil. med speciale i historie og idehistorie og særligt romantikken og oplysningstiden.
Ugeprogram:
Søndag 17. juni
15.00-17.45 Ankomst & indkvartering, kaffe & brød i spisesalen
18.00 Middag
19.30 Velkomst v. forstander Jakob Mejlhede Nielsen
19.45 Velkomstforedrag: Forskellige (nationale) sangskoler v. Lilo Sørensen og Thomas Milholt
Mandag 18. juni
09.15 Foredrag om Den solgte brud med dvd klip v. Lilo Sørensen
14.30 Foredrag: Fra Napoleon til Bismarck. Opera i en brydningstid mellem romantiske ideer og politiske forhold i Europa i 1800-tallet v. Thomas Milholt
19.30 Operabio med intro – Umberto Giordano: Andrea Chenier 1896 v. Lilo Sørensen
Tirsdag 19. juni
09.15 Foredrag: Kuplen over Berlin v. Ole Vind.
14.30 Foredrag: Italiensk opera i romantikken v. Thomas Milholt
19.30 Operabio med intro – Donizetti: Anna Bolena 1830
Onsdag 20. juni
09.15 Foredrag: Fra C.M. von Weber til Richard Strauss: Tysk opera i romantikken v. Lilo Sørensen
14.30 Romantikken i kunsten v. højskolelærer Kræsten Byskov.
20.00 Koncert med unge sangere – revy, mm.
Torsdag 21. juni
09.15 Foredrag: Sangstil under forvandling – kastrater, mezzo, etc v. Lilo Sørensen
14.30 Foredrag: Paris – Europas operaby og den italiensk-franske forbindelse v. Thomas Milholt
19.30 Operabio: Thomas: Hamlet v. Lilo Sørensen
Fredag 22. juni
09.15 Foredrag om Wagners Mestersangerne fra Nürnberg med dvd-klip v. Lilo Sørensen
14.30 Foredrag: Schubert – manden, tiden og den romantiske kunstnermyte v. Ole Vind.
17.00 Fernisering på fotoudstilling v. Fotoholdet
18.00 Festmiddag med underholdning.
Lørdag 23. juni
08.00 – 10.00 Morgenmad og afrejse
Faste tider:
08.00 Morgenmad
08.45 Morgensamling
10.00 Formiddagskaffe
12.00 Frokost
14.00 Eftermiddagskaffe
18.00 Middag.
21.00 Aftenkaffe og -bar

