
Sporarbejde fra 5. juni til den 26. september
På grund af sporarbejde på S-togslinjen mellem Svanemøllen og Hillerød denne sommer bliver der nogle ændringer i måden, man kommer til og fra Hillerød på. Ændringerne betyder en forlængelse af rejsetiden for rejsende til Hillerød på omkring en halv time ekstra fra København.
I perioden fra den 5. juni til og med den 26. september vil der være helt lukket for S-tog til Hillerød. Den 9. august åbnes igen for S-togstrafik mellem Svanemøllen og Lyngby, mens der stadig er spærret for S-tog mellem Lyngby og Hillerød frem til og med den 26. september.
Busser i stedet for tog
Linjerne E og B bliver erstattet af tog-busser, og flere andre S-togslinjer vil også blive påvirket. Herunder Linje F.
Rejsende fra København kan med fordel tage S-tog linje A eller linje H til Farum og tage togbus videre herfra mod Hillerød. Fra Hillerød Station tager man bus 701 til “Ullerød Kirke” eller 702 til “Birkebakken”.
Download den samlede køreplan for tog-busserne: DSB særkøreplan
Læs mere om ændringerne på DSB’s særlige hjemmeside omkring projektet

