18. – 24. juli
Vi er i gang!
Fotokurset er i fuld gang, og her til formiddag fremviste Martin Bubandt, der er fotograf på Politiken, sit arbejde for kursisterne. Han gav blandt andet inspiration til, hvordan man kan lave et portræt af et menneske, man ikke kender. Se billedet til højre. (Foto: Henning Hjorth, fotolærer på Grundtvigs Højskole og kursusleder)
Kursusbeskrivelse
Vi skal arbejde med at fortælle den gode historie i billeder – hvor dit eget personlige udtryk kommer frem. Både din kreativitet, og dine grænser vil blive prøvet af, når du i løbet af ugen skal se din omverden igennem kameraet.
Vi skal især arbejde med reportage og portræt og gennem oplæg, opgaver og ikke mindst kritik, bliver du klogere på din helt egen fotografiske stil.
Kurset tager udgangspunkt i, at du måske allerede har et digitalkamera samt et program til at bearbejde dine billeder – men måske er du ikke er helt sikker i din brug af kameraet, eller du mangler inspiration til at lave bedre billeder med mere indhold og fortælling.
Det er en uge med masser af muligheder for at fordybe sig i fotografiet og det at lave billeder.
Der vil være masser af inspiration at hente gennem udstillingsbesøg og foredrag.
Du kan medbringe dit eget kamera eller låne et. Der er mulighed for at arbejde på skolens computere, men du kan naturligvis også selv medbringe en bærbar.
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til kursusleder Henning Hjorth på 28 19 19 14
Kursusleder: Henning Hjorth
Program:
Der tilsendes et ugeprogram en uge før kursusstart.
Faste tider:
08:00 Morgenmad
09:00 Morgensamling
12:15 Middagsmad
15:00 Kaffe/te
18:00 Aftensmad
21:00 Aftenkaffe/te

