Fra de smukkeste frostklare billeder fra en mark i morgendis til håbløse ninjaer i aktion på højskolen. Spændevidden var stor i efterårets filmproduktioner – men ikke desto mindre var det en række vellykkede film, som holdet i filmproduktion kunne fremvise til Familie/vennedagen en uge før afslutningen.
Den fælles arbejdstitel var “Under Overfladen” og førte til fem vidt forskellige genre, fra kærlighedsfilm og stop-motion til fornøjelig mockumentary. Se nærmere herunder:
“EN FILM” - En sød og sprød lille stop-motion produktion om usikkerhed, kærlighed og optimisme.
“FORLIST” - En smuk og tænkevækkende film om kærlighed, jalousi og vores længsel efter den vi elsker…
“グルントビで忍者 eller NINJAER PÅ GRUNDTVIGS” - Et spændingsmættet kulturmøde mellem asiatisk kampteknik og dansk råstyrke. Hvor ville Grundtvig have været uden de kække politielever?
“LALANDIA” - En skøn mockumentary om et band og deres intriger, ambitioner og misundelse- og kun en lille bitte smule om musik…
“100 KILO” - En portør træner som en sindsyg med en indkøbsvogn. Til hvad? Og hvorfor bruger han 500 kr. på “nye kuglelejre”? Kæresten er mistænksom, og det er da heller ikke en hvilken som helst konkurrence, portøren gør sig parat til….
[youtube width="700" height="420"]http://www.youtube.com/watch?v=wgq7a1de0hQ&list=UU7q2vpkCF4XjfBKRBBTnGng&index=1&feature=plcp[/youtube]

