Tekster om Berlin

Berlin – et sted for drømmere

Af Astrid
Chill-musik strømmer ud af højtalerne. Det én af de nætter hvor det aldrig bliver helt mørkt, horisonten vil hele natten bevare sit røde skær og festen vil fortsætte til solen igen står højt på himlen. Baggården ligger som en lille oase midt i Berlin, på jorden er der sand og i hjørnet står en lille biks, overtegnet med flot graffiti, som sørger for øl til de tørstige ganer. Rundt omkring er der placeret metalbænke, som står i stærk kontrast til de folk der sidder på dem. Hårde, firkantede og ensfarvede bænke møder farverige, forskelligartede mennesker. De mange menneskers stemmer mikses sammen, så det blot bliver til en summende masse af tyske ord der kan fornemmes under musikkens rytmer. Overalt er der bare solbrune ben og glade ansigter. De har tænkt mange tanker om uretfærdighed, krig og kapital, men denne nat lukker de storbyens larm og travlhed ude, og lader sig glide ind i en rus af musik og fredfyldthed. Det er et sted for drømmere.

Berlin

Af Paw

Jeg er et menneske ligesom dig
hvis årer af asfalt fyldes ud
gennem en række taktfaste sammentrækninger
/pulserende elektriske rytmer

Mine knogler af tin
er meget lig dine egne
Jeg er et skelet i neon;
hvorfor evigheden er mit kød

Mit hjerte er en generator
en æske uden åbning
der til stadighed fyldes ud
af cigaretter og pis
/blod og benzin

Jeg gør mig ingen tanker om fremtiden
foretager blot kyniske kalkulationer
Opregner, udregner, medregner og indberegner
indtægter, udgifter, opgange og nedgange
i konjunkturerne
i tabellerne
statistikkerne
statisk elektriske stemningsbilleder
udgør selve fundamentet for min væren,
/min bliven synes mere usikker
(beror overvejende på overvejelser
der med god tilnærmelse kan sættes
som værende arbitrære)

Jeg skilles på midten

Asfalten findes, asfalten findes

Og Banegården findes; og bænkene, bænkene
og beton findes; og bylivet, bylivet

Jeg er den fragmenterede virkelighed
der uomtvisteligt ikke hører sammen
en sammensmeltning af lyd og billeder
asbest og kirsebærtræer
etc. etc.

I æsker af tin
slår hjerter af folie
(i stokastiske rytmer)

Spring op og fald ned

Natteliv i Berlin

New York, jeg tror I skal passe på, I har fået en udfordrer, Berlin vil stjæle jeres slogan som ‘byen der aldrig sover’. Det kan en hel højskole fra Hillerød nu skrive under på, efter en tur til Berlin.
Af Christian

Med rødsprængte øjne bevægede jeg mine slidte danseben rundt på et diskotek og forsøgte at finde min vej op til baren, dette var nu den fjerde dag i træk med en bytur i Berlins gader der i hvert fald ikke sluttede før klokken fem. For det var svært at vide hvad man skulle forvente af Berlins natteliv. Vi vidste slet ikke hvad vi gik ind til. Det kan man se nu. Og mærke. Som hærdede unge fra Danmark, som har den europæiske rekord i at drikke, troede vi at vi havde prøvet og set alt hvad der fandtes indenfor natteliv. Vi tog fejl. Berlin har et væld af forskellige barer, diskoteker og cafeer, som ikke er set før i Danmark. Mangfoldighed er nøgleordet her, hvor hver musiksmag og indretningsstil, eller manglende på samme, har fået sin plads i Berlins gader og i efterladte bygninger. De har en ikke-eksisterende lukke-lov, det resulterer i at nogen diskoteker holder festen kørende til klokken 12 næste formiddag, så natteravnene klapper i hænderne og danser videre uden bekymring.

Den første dag brugte vi på et sted som hed Dr. Pong, et sted som udefra ligner en butik der er gået konkurs, med alle aviserne klistreret op på ruderne så man ikke kan se ind. Stedet behøver ikke reklamerer for sig selv, for det har noget unikt som gæsterne nok skal fortælle videre. Grunden er at der står et bordtennisbord indenfor, hvor der bliver spillet rundt-om-bordet, noget man gerne lige vil undersøge selv, når man hører om stedet. Dette lignede et ret uskyldigt sted at gå i byen, men tag ikke fejl, når man bestiller et tequilashot, så får du ikke et nøje afmålt shot, men et shot som er målt på ‘gefühl’ og det betyder at det sætter gang i dine grimmeste dansetrin og dårligste scorereplikker. Dr. Pong kan jeg takke for at jeg vågnede op næste morgen med en skærende hovedpine, smurt ind gule surt lugtende pletter på mit tøj og en hukommelse der stopper med mine ord på Dr. Pong da vi er ved at tage shots: ”Der er en af os der dør i aften og….. jeg tror muligvis det bliver mig.” Fik senere at vide at jeg havde været med på et diskotek bagefter, et sted som hed Matrix, hvor jeg dansede til hård techno og på vej hjem fra byen, bestilte en pølse med utrolig meget sennep. Mysteriet opklaret.

Netop Dr. Pong ligger tæt på en af de meget populære gader i Berlin, Kastanienallee, hvor café på bar, spisested på tattooforretning, döner-bar på genbrugsbutik ligger som perler på en snor hele vejen ned af gaden. Kreuzberg, Mitte og Simon-Dach-Strasse er også meget populære gader i Berlins natteliv og gader der er værd at undersøge hvis man skal finde et sted at starte og slutte festen. Man behøver slet ikke at holde sig til de populære gader, for det vrimler med gå-i-byen-steder i Berlin, så bare tag en tilfældig sidegade.

Så du behøver ikke være nervøs hvis du ikke er til bordtennis og tequilashots, for vi tog vejen ned af en tilfældig gade og fandt stedet Last Cathedral på Schönhauser Allee. Når du træder ind her, bliver du mødt af metalmusik, røgelsesdufte og mennesker der kun er i sort tøj og malet hvide i hovedet. Stedet er fyldt med skelletter der kravler ud af væggene, bænke i stedet for stole og et orgel i loftet og selvfølgelig mjød på menuen. Peg med din lillefinger og pegefinger lige op i luften og gå ind her og forvent god og anderledes stemning. Jeg blev f.eks. friet til. Det var godt nok af en fra højskolen. Og det var en dreng. Men jeg er sikker på at det var den gode stemning i Berlins natteliv der bidrog til Marcus kærlighedserklæring til mig.

Ses snart igen Berlin.