Kommunikationsmedarbejder søges

Kommunikationsmedarbejder med fokus på SoMe og SEO

Er du en SoMe haj? Kan du oprette og administrere annoncer på Facebook?  Er du god til søgeoptimering, og har du flair for grafisk design? Og vil du være med til at bringe højskolen på dagsorden gennem utraditionel og kreativ markedsføring, så er det måske dig, vi har brug for i vores kommunikationsteam.

Dine opgaver bliver primært:

  • at gøre unge opmærksomme på højskolens lange kurser
  • drive og udvikle skolens profil på Facebook, Instagram, YouTube og evt. andre sociale medier
  • oprette SOME-kampagner og annoncer for lange og korte kurser – gerne via Facebook Power Editor
  • at analysere effekter via Google Analytics
  • at stå for søgeoptimering af skolens hjemmeside
  • at rekruttere via tidligere elever, erhvervsskoler, UU-centre, udd.vejledere, gymnasier mm.

Derudover er det en fordel, hvis du kan:

  • grafisk arbejde i f.eks. InDesign og/eller Photoshop
  • arbejde med WordPress ifm. hjemmesideopdatering
  • undervise i et mindre fag i Kreativ kommunikation, Grafisk design el.lign.

Vi forestiller os at du har en kommunikationsfaglig uddannelse. Har du før arbejdet med målgruppen af unge mellem 18-25 år og/eller har højskolekendskab, er dette en fordel.

Vi kan tilbyde

  • et afvekslende, spændende og lærerigt job med stor selvstændighed
  • et godt arbejdsmiljø
  • spændende opgaver og en masse ansvar
  • løn svarende til højskolelærer – afhængigt af anciennitet med en indplacering pt. mellem løntrin 1 på 27.104 kr. til løntrin 4 på 32.315 kr. for en fuldtidsstilling. Hertil kommer feriepenge og pensionsordning.

Det er et barselsvikariat og dermed en tidsbegrænset stilling med tiltrædelse snarest og senest pr. 1. juli 2017 og frem til 30. april 2018. Det er en deltidsstilling – vi forestiller os 25-30 t/uge.

Ansøgning og CV (Max. 2 sider i 1 dokument) mailes til forstander@grundtvigs.dk senest mandag den 22. maj 2015 kl. 10.00. Der afholdes samtaler i uge 21 og 22.

For nærmere information kan du læse om skolen på www.grundtvigs.dk.

Grundtvigs højskole er grundlagt i 1856 og har ca. 30 ansatte fordelt på lærere og praktisk/administrativt personale.  Den er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Hillerød.
Skolens virksomhed består i perioden september til maj af lange kurser af 2-8 måneders varighed med primært unge elever i aldersgruppen 18-25 år. I perioden juni til august afholdes ugekurser med normalt et mere modent publikum.