Afsted mod USA

I forlængelse af forårets ophold tager vores elever på en studietur til New York og Washington.

I Washington får du mulighed for at snuse til magtens midte, og du vil både komme til at besøge Det hvide hus, kongressen og højesteret, men også dyrke kulturen og historien på Smithsonian Museum, Arlington kirkegården og ”The Mall” med alle mindesmærkerne for faldne soldater.

New York er en af verdens vigtigste kulturelle hovedstæder og en dynamisk by, der aldrig sover. Du kommer til at bo helt centralt og skal opleve en lang række attraktioner som Brooklyn Bridge, MOMA, Ground Zero, Frihedsgudinden og Times Square, men vi skal også udforske Harlem, Chinatown og Brooklyn.

Se hele kalenderen