Home > Seminar om bandekriminalitet 2011

Seminar om bandekriminalitet 2011

Et møde mellem professionelle, forskere, politikere,
frivillige og tidligere kriminelle

Seminar for professionelle: 19. – 21. september 2011

Grundtvigs Højskole indbød for tredje år i træk til tre dages seminar om bandekriminalitet.120 professionelle, politikere, tidligere kriminelle, frivillige og førende danske og internationale forskere mødtes i tre dage for at fremlægge, diskutere og udvikle strategier.

Herunder er links til Outcome af seminaret, links til videre information og programmet for bandeseminaret 2011.

Outcome bandeseminar 2011 (pdf)

Bandeseminar – links til yderligere information (pdf)

Bandeseminar 2011 program  (pdf)

Målgrupper
På seminaret indbyder vi folk, der professionelt arbejder med problemstillingen, samt frivillige ildsjæle der kan give inspiration til en øget inddragelse af lokalsamfundet og frivillige. Vi henvender os til alle, der har berøring med emnet, da vi mener, at det er vigtigt, at man tænker i en helhed. Det er vigtigt at folk mødes på tværs af de forskellige faglige tilgange for at udveksle erfaringer og danne en fælles forståelse for, hvordan man kan arbejde med de unge, men samtidig er det vigtigt at have mulighed for fordybelse inden for sit eget felt.

Seminaret henvender sig primært til folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, socialpædagoger, klubmedarbejdere, ungdomsvejledere, jobkonsulenter, SSP-medarbejdere, integrationskonsulenter, forskere, boligforeninger, gadeplansmedarbejdere, socialrådgivere, politi, kriminalforsorgen, frivillige, embedsmænd og politikere.

Seminaret er et samarbejde mellem
Grundtvigs Højskole, Politiets bandenhed København, Forskernetværket Eurogang, Mødre imod vold, Foreningen Vores Unge, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Århus universitet, SSP Hillerød og Kriminalforsorgen

Indhold
Du vil opleve en vekselvirkning mellem foredrag for alle deltagere med professionelle, frivillige og forskere fra ind- og udland og workshops, hvor du bl.a. får mulighed for at diskutere og arbejde med konkrete problemstillinger fra din hverdag og udvide dit netværk. Efter tre dage med oplæg, diskussioner og udveksling af professionel erfaring vil deltagerne være bedre klædt på til at arbejde med de udfordringer, de møder i deres hverdag, og kunne tænke og handle mere helhedsorienteret.

Foredrag
Der vil bl.a. være foredrag med eksperter fra ind- og udland, tidligere kriminelle og frivillige, som arbejder med forebyggelse, bekæmpelse, exit og inddragelse af civilsamfund. Her får man mulighed for at stille fremadrettede og kritiske spørgsmål om problemstillinger med direkte relevans for eget arbejde.

Workshops
Vi afholder fire forskellige workshops
Formål: inspiration og idéudvikling

Sted: Grundtvigs Højskole, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød

Kontakt: Søren Lerche, kursusleder.
soren@grundtvigs.dk
Tlf. 48 26 87 00

Udskriv