Home > Rene og rå fotos fra Tina Enghoff

Rene og rå fotos fra Tina Enghoff

enghoff-forside Fotograf Tina Enghoff præsenterede en række bevægende fotos for højskolens elever med sit foredrag tirsdag d. 24. Hun er blevet kendt for en bemærkelsesværdig fornemmelse for “omgivelsernes afsløring af deres mennesker” i sine billeder og holdt et tankevækkende foredrag og fotoshow.

Elev Sophia Juliane Lydoph skriver om aftenen:

Fotograf og grafiker Tina Enghoff besøgte tirsdag d. 24 Grundtvigs højskole. Her fremviste hun tre af hendes større projekter, og fortalte levende om hendes idé bag hver serie, og hvordan hendes arbejdsproces foregik.

enghoff-02 enghoff-03 tina-anghoff-valmuer-forside

Tina finder det spændende i historier, som er glemte eller tabuer i det danske samfund. Serien ’Eventuelle pårørende’ omhandler rum, hvor et menneske er død alene, uden nogen bemærker det, dvs. at ligene kan ligge i op til 3 måneder før det opdages. Tina Enghoff har til denne serie fotograferet det tomme ensomme rum, hvor liget blev fundet. Denne serie påvirkede os alle meget, da det er tydeligt, hvor ensomt den afdøde har været.
Hendes serie ’Seven’ om udenlandske kvinder, som er hentet til Danmark og blevet gift med en mand, som har mishandlet dem, rørte os alle i høj grad. Vi blev grebet af billederne, Tinas fortællinger og kvindernes historie.

Hvis man er interesseret i at se mere af Tina Enghoffs arbejde, kan man besøge hendes hjemmeside

 

Udskriv