Home > Foredrag: Livet som Rocker

Foredrag: Livet som Rocker

Den 20. april fik Grundtvigs Højskole besøg af en tidligere rocker, der har været i rockermiljøet i 18 år. Han holdt foredrag for skolens elever hvor han fortalte om livet som rocker og den hårde vej ud af miljøet.

Elev Kasper Palsnov fortæller om foredraget:
Foredraget med den tidligere rocker var en følelsesladet indsigt i hvad der typisk ligger bag den skaldede mand med lædervest og rygmærke.

Det var vildt at opleve så stærk en selverkendelse, og man fik et stort indblik i både rockermiljøet, misbrugermiljøet og det familieliv som det så tit går ud over. Det var dog også livsbekræftende at se hans nyfundne livsglæde og optimisme, og man kunne ikke blive andet end rørt, når han kom med en lille joke og bagefter rødmede lidt af ydmyghed.

Det er så super fedt, at man igennem foredragene på højskolen får lov at komme helt tæt på nogle personer og skæbner, som man ellers måtte ty til bøger for at finde.

Udskriv