Home > 3. marts: Debat

3. marts: Debat

Afghanske kvinder Debat mellem førende journalister, forskere og pressechefer om mediedækningen af Afghanistan.

Panelet betod af
Ulla Terkelsen (TV2), Anders Jerichow (Politiken),
Mark Ørsten (RUC),
Pernille Rohdemeier (Pressechef i Forsvarskommandoen)
Pernille Dueholm (Udenrigsministeriets Stabiliseringskontor)


Debatten behandlede følgende emner:


Mediedækningen af Afghanistan og hvordan påvirker det befolkningen og den førte politik?
Set i forhold til andre NATO-lande, viser meningsmålinger i Danmark fortsat stor folkelig opbakning til indsatsen i Afghanistan. Hvad er med til at fastholde opbakningen? Hvilken rolle spiller medierne i legitimeringen – Har det betydning for opbakningen om medierne beskriver kvindernes vilkår eller de militære operationer. National identitet: Opfattelsen af danske soldater og Danmark i krig. Har 11.september indskrænket mulighederne for kritik?

Hvilken betydning har journalisternes arbejdsbetingelser for mediedækningen?
Det kræver ofte hjælp fra Forsvarsministeriet eller Udenrigsministeriet at bevæge sig i konfliktzoner. Hvad betyder det for mediedækningen at være embedded?

Afghanistan som en nyhedshistorie?
Hvad er en god journalistisk historie om Afghanistan?
Der har været meget fokus på dækningen af omkomne soldater – hvordan bliver fremtidens vinkling af Afghanistan? Hvordan fastlægges vægtning mellem dækning af konfliktområder, genopbygningsprojekter og politisk udvikling?
Hvorfor har TV2 lukket deres kontor i Kabul, er det led i mediernes omprioritering?

Sted: Grundtvigs Højskole

Tid: 3. marts kl 19.30-21.30

Tilmelding: info@grundtvigs.dk eller ring tlf. 48268700

Arrangører: Grundtvigs Højskole og Udenrigsministeriet

Fri Entré

Panel:

Ulla TerkelsenUlla Terkelsen (TV2), Ulla Terkelsen har fungeret som journalist og korrespondent i København, London og Washington for bl.a. Danmarks Radio fra 1967-87. Hun fungerede som nyhedschef i TV 2 fra 1987-92 efterfulgt af ophold i Bruxelles og Berlin 1992-2000 og siden 2000 bosat som international korrespondent for TV 2 i London. Arbejder fra 2009 som international korrespondent for TV 2 med base i Paris og bemander TV2′s kontor i Kabul, Afghanistan på skift med to af TV2′s øvrige korrespondenter; Simi Jan og Rasmus Tantholdt. Ulla Terkelsen har modtaget flere udmærkelser, og hun modtog i 2007 Publicistprisen.
Anders Jerichow
Anders Jerichow (Dagbladet Politiken og formand for dansk PEN),
Han har beskæftiget sig med Mellemøsten og Afghanistan gennem mere end 20 år. Fra 1982 til 1993 arbejdede han som journalist og udenrigsredaktør på Weekendavisen. I 1993 skiftede han til Politiken, hvor han arbejdede som udlandsredaktør indtil 1998. I 1998 blev han ansvarshavende chefredaktør og direktør på avisen Aktuelt, indtil avisen lukkede i 2001. I 2002 vendte han efter et få måneders ophold som chefredaktør på dagbladet Information tilbage til Politiken, hvor han har været udenrigspolitisk kommentator siden 2002 og siden da kronikredaktør og lederskribent.
mark ørsten
Mark Ørsten
(lektor, ph.d, forskergruppeleder (CJSC) og studieleder ved journalistik på RUC). Hans primære forskningsområde er forholdet mellem journalistik, politik og demokrati. Han beskæftiger sig med politisk journalistik, politisk kommunikation, offentlighed osv. Han analysere krigsjournalistik og politisk journalistik. Mark Ørsten fungerer ofte som kommentator eller debattør ved konferencer og i medierne. Mark Ørsten er på nuværende tidspunkt igang med at skrive et kapitel i en bog om mediernes dækning af Afghanistan.
Pernille dueholm
Pernille Dueholm (Udenrigsministeriets Stabiliseringskontor).
Er Udenrigsministeriets ansvarlige for formidling om engagementet i Afghanistan. Tidligere tre år som teamleader for Afghanistan-teamet i Udenrigsministeriet med ansvar for strategisk policyformulering, ministerbetjening og internationale forhandlinger om engagementet i Afghanistan.
Pernille hebsgaardPernille Hebsgaard Rohdemeier (Forsvarskommandoen). Siden 2009 pressechef i Forsvarskommandoen og bl.a. ansvarlig for rådgivning af forsvarschefen i forbindelse med kommunikation og pressevirksomhed. Fra 2007-2009 ansat som pressesekretær i Forsvarsministeriet. Uddannet cand.mag. i retorik og medievidenskab samt sprogofficer i russisk og pashto og var i 2006-2007 udsendt til Afghanistan som tolk.

Ordstyrer: Jakob Mejlhede Nielsen forstander på Grundtvigs Højskole og underviser i Dansk politik, Europæisk politik og International politik

Udskriv